Hovedsponsor
Årets Tour de Falster bliver traditionen tro kørt Kristihimmelfartsdag. Motionscykelløbet har igennem mange år haft mange deltagere. I år bliver det 49. gang det bliver gennemført. Igen i år er det NFC's venner der står for arrangementet.
Forberedelserne er godt i gang og igen i år med hovedsponsor Sonny VVS.
Sonny VVS tilbyder alle løsninger indenfor VVS-håndværket og huser autoriserede installatører, der, med fagstærke egenskaber og stor erfaring, er med til at sikre virksomhedens høje kompetenceniveau og grundige rådgivning, der skaber tryghed hos deres kunder. Derudover er Sonny VVS fortrolige med renovering af swimmingpools uanset omfanget af projektet og yder ligeledes servicetjek på pumper, filtre samt større rensningsanlæg. De hjælper virksomheder på vej med energrådgivning, og selvfølgelig også private.
NFC's venners formand Jesper Kawa udtaler:
- Vi er i NFC's venner utrolig stolte og glade for, at Sonny VVS igen i år har valgt at være hovedsponsor for Tour de Falster 2024. Sonny VVS kender til sportsponsorering og værdien af dette medie i reklame øjemed, så det er en en professionel partner, vi har fået ombord.