Menu

10 årige viser vejen for plan 2020

image
23. juni 2015 kl. 12:55
Den kun 10-årige Thor Rankenberg troppede op og købte for kr. 10.000,- aktier

Det var en helt speciel oplevelse, da 10 årige Thor Rankenberg, med sin far i hånden, troppede op på kontoret i Drachmann Loungen og meddelte at han gerne ville købe 10 aktier for sine opsparede penge.

Det var en lidt beklemt Thor, der med stolthed lagde kr. 10.000,- på bordet, for at understrege at han mente det alvorligt. Det var for os en så stor og rørende oplevelse, at vi valgte at kalde Thor frem til "før kamp arrangementet" i lørdags, til den sidste hjemmekamp i sæsonen mod Herlev, for offentligt at overrække ham en passende træramme til aktiebeviset og for at vi sammen med sponsorer og gæster kunne hylde Thor, for dette fornemme og uselviske bidrag. Og hyldet blev han, med lange klapsalver, der fik Thor til at rødme af stolthed og beskeden glæde.

Vi gentager, her fra kontoret, 10.000 tak Thor, du har taget teten og vist vejen for forhåbentlig rigtig mange andre, der vil føle sig motiverede til at følge i dit fodspor.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk