Årets "klubpokal" gik til...
NFC uddeler ”klubpokalen” til et medlem som i det forgangne år har ydet en særlig indsats, som er vurderet ud fra følgende kriterium:
- Modtageren har via sit virke i NFC ydet en særlig fortjenstfuld indsats til gavn for NFC
NFC-pokalen går i år til en person, som har været med lige fra begyndelsen af NFC.
For en del år siden blev han involveret i vores PinseCup for drenge, og da lokummet brændte lidt omkring fusionen 2012/2013 gik han forrest, og startede vist nok som kasserer. Året efter påtog han sig førertrøjen, og den har han stadig på. Han gør en kæmpe indsats omkring PinseCuppen for drenge, og han er rigtig god til at motivere andre omkring sig til at give et nap med. Han er lidt af en festabe, og er rigtig god til at fortælle vittigheder. Han har samlet en rigtig god flok af trofaste hjælpere, og det er på mange måder hans fortjeneste at stævnet bliver afviklet på en god måde uden de store problemer. Jeg ved at han sætter en kæmpe ære i at tingene skal være i orden – og det er de.