Årets NFC-pokal 2019
NFC uddeler ”klubpokalen” til et medlem som i det forgangne år har ydet en særlig indsats, som er vurderet ud fra følgende kriterium:
- Modtageren har via sit virke i NFC ydet en særlig fortjenstfuld indsats til gavn for NFC
NFC-pokalen gik i år til en rigtig klubmand, der altid yder en stor indsats for fællesskabet. Han har været her i mange år, og i mange af dem, har han været årgangsansvarlig for den afdeling, hvor hans drenge spiller fodbold. Dette hverv stoppede han med til nytår, men han har selvfølgelig budt ind på nye opgaver, så nu er han en del af vores aktivitetsudvalg. Årets modtager er meget vellidt i klubben og uhyggelig struktureret. Han har styr på regneark, planer og går rigtig meget op i at der er et tilbud til alle i NFC. Han er også en rigtig god tur-arrangør, hvilket drengene i årgang 2005 har nydt godt af mange gange, med flere ture til vores venskabsklub Rostocker FC og mange andre steder.
Årets NFC-pokal gik til Henrik Graae Jeppesen.
Da vi fangede ham kort efter modtagelsen havde han følgende udtalelse:
- Siden 1975 har fodboldklubben været en herlig del af mit liv. Det som spiller, ungdoms-, senior-, oldboys- og veterantræner. Ligeledes som forælder i både pige- og drengeafdeling. Heraf flere år med diverse opgaver omkring afdelingerne. Det har givet og giver fortsat rigtig mange gode oplevelser.
Som en god kammerat sagde for nylig: At være fodboldspiller i børne- og ungdomsårene i Nykøbing er en privilegeret måde at vokse op på 😊
Det har han ret i. For mange er det drivkraften for mange års frivilligt arbejde resten af livet og en stor lyst til at give sine børn samme gode oplevelser. Sådan bliver det forhåbentlig også, ude i fremtiden, for de børn og unge vi p.t. sørger for har en super tid som NFC’ere.
DER SKAL FRA HELE NYKØBING FC LYDE ET KÆMPE TILLYKKE MED TITLEN.