Dagens artikel i Folketidende
I dagens udgave af Folketidende, kan man læse at Pinsecup i NFC er aflyst.
Det er i sig selv rigtigt – men det gælder kun i den nuværende form med afvikling i selve pinsen.
Vi er faktisk noget overraskede over Folketidendes udlægning af den nuværende situation.
To repræsentanter fra NFC har udtalt sig til avisen.
Den ene er Leif Trane som er formand for drengenes pinsecupudvalg – den anden er formand for NFC-bredde, René Fjeldsøe Sørensen.
Begge er dybt forundrede over dét de i dag læser i avisen, idet det falder relativt langt væk fra deres udtalelser.
Grundlæggende har begge to udtalt, at man vil afvente en fortolkning af regeringens forbud mod store forsamlinger – og at en evt. deraf følgende aflysning, vil ske ud fra et bestyrelsesperspektiv efterfølgende.
Vi undres grundlæggende over at man som journalist ringer og vil lave et interview, hvis man derefter kun bringer sine egne tanker på skrift, og endvidere undlader at skrive de væsentlige elementer fra de interviewede parters udtalelser.
Vi vil i NFC gå rigtig langt for at afvikle et stævne i år, da det har fatale konsekvenser for vores klub som helhed, hvis ikke vi kommer ud med en brugbar erstatning for Pinsecup-stævnet.
Derfor er der planlagt udvalgsmøde allerede i aften, med henblik på at få sat rammen for det videre arbejde med et erstatningsstævne.
Læs Folketidendes artikel hér
Læs Folketidendes artikel hér