DBU fodboldskole 2016 i Nykøbing FC
Næsten 150 fodboldspillere er tilmeldt DBU's fodboldskole i Nykøbing FC, som løber af stablen i denne uge.
- Det er da fantastisk at så mange børn vil bruge en uge på fodbold, og jeg glæder mig da helt vildt til at de 144 børn kommer lyder det fra en begejstret Ole Nielsen.
Fodboldskolen byder på fem dages fodboldtræning mandag til fredag klokken 9-15, hvor deltagerne blandt andet skal igennem det nye skills træningsprogram, som er udviklet af DBU’s Landstrænergruppe. Der bliver fokus på udvikling, fællesskab og masser af fodbold.
Alle deltagere får en uges fodboldtræning, T-shirt, shorts og strømper fra Adidas, drikkedunk, diplom og en unikt designet SELECT fodbold.