Udfordringen blev stillet da vi skulle på ferie til Gambia igen i november i år og vi tog den op, selv om det var lidt med betænkeligheder. Er der overhovedet nogen tilbage som kan huske Biri-Biri …
Nå, men vi startede med at stille spørgsmålet til en fodboldkyndig overtjener – Bob - på vores hotel, Bungalow Beach, og til vores overraskelse svarede han, ”ja, ja, han bor lige i omegnen af mig. Vil I snakke med ham ? Jeg ser om han kan komme forbi …”. Det var tirsdag, og torsdag eftermiddag fik vi besked, Biri-Biri kigger forbi i eftermiddag kl. 17.
Det gjorde han – og selv om vi aldrig selv personligt har mødt ham før, så var det med den hjertelighed og varme som man møder overalt i Gambia. Han tog sig god tid og vi fik alle historierne fra dengang Kurt Nielsen hentede ham til Danmark som den første afrikanske fodboldspiller i Danmark, hans karriere i B1901 som endte med den pokalfinale, som desværre blev tabt! og hans videre karriere i Sevilla hvor han spillede i 5 år, tilbage til Herfølge og efter et forsøg i Anderlecht som desværre ikke blev til noget …. Han var netop kommet hjem efter et besøg i Sevilla, hvor han stadig har en trofast fanklub og med lidt hjælp fra Matty i Beach Bar – en sød pige som faktisk var blevet sendt ud af Bob for at invitere Biri-Biri – fik vi også lov til at se hans iphone optagelser af fanklubben i Sevilla, som stadig synger om Biri-Biri.
Han kan huske alle navnene fra sin tid i B1901 og spurgte til alle som han spillede sammen med, Hans Evald, Morten Olsen osv (der kom vi jo lidt til kort …) – vi kunne fortælle, at det ikke længere hedder B1901, men NFC …. og han kunne faktisk også godt huske at der var en anden klub.
Biri-Biri har spillet 25 år på det gambianske landshold og endte med at spille sammen med sin egen søn ! Han er noget af et koryfæ i Gambia, det måtte vi efterfølgende sande …. Det spredte sig som en løbeild at han havde været på besøg og der var genkendelse fra en del gambianere men også fra øvrige danske turister med fodbold-baggrund …. ”Var det Biri-Biri, der lige var her .”
Nå, men vi fik vores billede og vores skole i Kunkujang deres fodbolde – og glæden var stor!
Vores skole i Kunkujang Gunjur ligger i et fattigt område 1½ times kørsel fra Serrekunda. Det er en nursery skole, dvs en børnehave/børnehaveskole, med ca. 270 børn i alderen 3-7 år. Det er en privat skole med et stort behov for hjælp. Vi har i år haft en hel del legetøj med til dem, lidt børnetøj, penge til materialer til undervisning i skolen, og andre ting, bl.a. support til de frivillige lærere.
Men – der er intet der slår at få en bold og slet ikke en fodbold – der er ingen tvivl om at fodbolde er i meget høj kurs, du kan se det på deres øjne, når de får øje på en bold, det overgår alt andet !
Om den er ny eller brugt, det er lige meget, bare den er rund og kan trille …..
Bolde holder så ikke så længe, det er et hårdt miljø – der er ligesom ikke noget græs at spille på - og de bliver brugt flittigt …
Tusind tak til NFC for bolde til vores skole i Kunkujang !
