Jyske 3-bold var i Nykøbing FC i søndags
Søndag afholdte Nykøbing FC Jyske 3-Bold for næsten 100 hold. Der kom mange positive tilbagemeldinger fra de deltagende hold.
Hvad er Jyske 3-BOLD
3 mod 3 på en lille bane, enkle regler og fokus på boldglæde frem for resultater. Det er opskriften på Jyske 3-bold, der kom på banen i 2005 som et samarbejde mellem de danske lokalunioner og Jyske Bank. Jyske 3-bold er blevet den naturlige spilleform for alle lokalunionernes U5-U7-spillere og et indarbejdet element i det samlede koncept for dansk fodbold, ”Holdninger & Handlinger”.