Menu

Nykøbing FC får igen DBU's talentlicens (T-licens) i 2016

image Nykøbing FC har igen i 2016 fået T-licens. Det er 3. år i træk
Ravnen
09. maj 2016 kl. 09:58
DBU har igen i år valgt at tildele Nykøbing FC den såkaldte t-licens, der gives som en blåstempling af udviklingsmiljøet for U13-U15 årgangene.

Igen i år modtog Nykøbing FC - 3. år i træk - en orientering fra DBU's Herreeliteungdomsgruppe om, at vi har fået fornyet T-licensen. Det er vi selvfølgelig rigtig stolte og glade for, og et vigtigt skridt i bestræbelserne på at optimere den sportslige afdeling. DBU's klublicenssystem danner grundlag for indrangeringen af hold i DBU's ungdomsturneringer for drenge. 

De største talenter skal videre til højere rangerende A- og B-licensklubber på et tidspunkt. Men hensigten med T-licensen er, at det skal ske på et senere tidspunkt, ligesom det gerne skulle ske i bedre dialog og i samarbejde klubberne imellem. Endvidere er det håbet at T-licensen vil bevirke, at vi vil se langt færre klubskifter til de store klubber, da overblikket og kendskabet til det enkelte talent vil øges, ligesom den automatiske indrangering bør medføre mindre fokus på kortsigtede resultater. 

Nykøbing FC er selvsagt glade for, at DBU anerkender det arbejde, som der foregår i Nykøbing FC af trænere, ledere og selvfølgelig spillerne. Med T-licensen er det planen at NFC skal fungere som en regional katalysator, så talentniveauet kan hæves yderligere på Lolland og Falster.  

I forbindelse med T-licensen, så er kravene vedr. kommunikation til presse og på sociale medier blevet skærpet. Se retningslinjerne her! 

Tusind tak for indsatsen til dem der har ydet en indsats i forhold til ansøgningen. 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk