Nykøbing FC og Guldborgsundløberne indleder lokalesamarbejde
Fodboldklubben Nykøbing FC og motionsløbeklubben Guldborgsundløberne indleder nu et samarbejde om brug af lokaler og faciliteter, således at Guldborgsundløberne får mulighed for at anvende faciliteterne i NFC Syd.
- Som motionsløbeklub foregår de fleste af vores aktiviteter naturligvis udendørs, siger Guldborgsundløbernes formand Søren Møller-Madsen. Vi har dog brug for lokaler lejlighedsvis, men vi synes, at det vil koste alt for mange ressourcer, både økonomisk og tidsmæssigt, såfremt vi skulle arbejde for at råde over egne lokaler. For os er det oplagt at dele faciliteterne med andre.
Guldborgsundløberne har tidligt vist interesse for at blive en del af et kommende Idræts Campus i form af et foreningshus, og det er vi rigtig glade for siger Nykøbing FC’s formand René Fjeldsøe Sørensen. Vi arbejder i øjeblikket meget intenst på at få realiseret tankerne bag et fælles foreningshus i Nykøbing F, hvor der sker noget andet end kun fodbold. Vi er i en rigtig god dialog med nogle af de store fonde i Danmark, ligesom vi også er i dialog med nogle andre foreninger slutter René Fjeldsøe Sørensen
Det er dette samarbejde, der nu tages hul på, således at Guldborgsundløberne får mulighed for at benytte omklædningsfaciliteter, lokaler til møder o. lign. hos NFC Syd, og også kan benytte udendørsarealerne til specialtræning m.v..
- Vi er rigtig glade for, at vi med stor imødekommenhed fra NFC’s side kan indlede dette samarbejde, der kan tjene som en midlertidig model indtil Idræts Campus kan realiseres, slutter Søren Møller-Madsen.
Facts:
Nykøbing FC har 850 medlemmer, heraf ca. 650 under 25 år.
Guldborgsundløberne har 207 medlemmer, fortrinsvis over 25 år.
Yderligere oplysninger:
Rene Fjeldsøe Sørensen, tlf. 40 32 38 57, mail: rfs@nykobingfc.dk
Søren Møller-MadGusen, tlf.: 20 11 14 58, mail: smm.marathonman@privat.dk