Nykøbing FC’s yngste træner med UEFA C-licens
Mange af Nykøbing FC’s trænere har – eller er i gang med at tage – en C-licens uddannelse under DBU. Og der gør sig også gældende for hovedpersonen i denne beretning: Mikkel Rud Holm. På trods af den unge alder har Mikkel allerede et imponerende dommer- og træner-CV og har slået sit navn fast som ass. træner for U-10 Drenge. Mikkel har på et lille årstid gennemført alle 13 C-licenskurser (60 timers uddannelse) og fornyeligt bestået C-licenseksamen, så han i dag kan kalde sig træner med UEFA C-licens
Og det var da også grunden til, at sportslig koordinator Ole Nielsen, formand René Fjeldsøe Sørensen og undertegnede havde sat Mikkel i stævne omkring træningsstart mandag d. 19. juni i NFC Nord.
Mikkel var godt i gang med opvarmningen, da Ole Nielsen kaldte ham – og hans spillere – over i skyggen.
Som det ses og høres har Ole kun rosende ord til Mikkel og for at vise klubbens påskønnelse vil Nykøbing FC v/ formanden gerne sende Mikkel på B1 kursus; et kursus, som Mikkel vist allerede havde kigget på og som afvikles allerede denne sommerferie som DBU B1-træner teenagecamp for 16-20 årige i Aalborg.
Vi ønsker Mikkel et stort tillykke med C-trænereksamen og håber at du får en dejlig uge på camp’en; vi glæder os til at se dig tilbage på træningsbanen i efterårssæsonen.
God sommer…