Menu

Nyt æresmedlem udnævnt

image
Ravnen
25. februar 2019 kl. 09:48
Nykøbing FC udnævnte til deres årlige generalforsamling et nyt æresmedlem af foreningen

Ved den årlige generalforsamling lørdag blev et nyt navn knyttet til den eksklusive liste over personer, som udgør Nykøbing FC's æresmedlemmer.
Således blev Ole Nielsen – Nykøbing FC's ”børneminister” - hædret for  mange års enestående indsats for fodbolden.

Det var NFC's formand, René F Sørensen, der lørdag overrakte Nykøbing FC's æresmedlemskab til Ole Nielsen. Hædringen fandt sted i forbindelse med generalforsamlingen i Drachmann Loungen på CM Arena.
 
At gennemgå Ole Nielsens C.V. og meritter indenfor dansk fodbold, vil være en kæmpe opgave. For Ole har i den grad engageret sig både lokalt og nationalt og det er lige siden han selv stoppede som fodboldspiller.

Som dreng spillede han sin første fodboldkamp som 7 årig, for cirka 66 år siden. Han har spillet håndbold i det jyske, og var vist med til at rykke op i 2. division, og for den bedrift modtog han vist Idræts Prisen i Ribe. I 1989 kom han til Væggerløse Boldklub, hvor han var træner sammen med Bjarne Hansen tidligere DBU LF – rygtet siger, at de også var med til at bygge VB’s klubhus. For hans indsats i VB, modtog han Kulturprisen i Sydfalster Kommune. I 2001 kom han til B.1921 hvor han stod for deres mikrofodbold og rigtig mange ting omkring børne- og ungdomsfodbold. I B.1921 fik han 10 års nålen. Han har siddet i børneudvalget i DBU, hvor han har været med til at opfinde og implementerer Holdning & Handlinger. Da alt arbejdet omkring sammenlægningen af fodbolden i NFC skulle planlægges og sættes i søen, stod han selvfølgelig i forreste række, og stod for en kæmpe stor del af arbejdet, og der er ingen tvivl om at han brænder 100 % for børne- og ungdomsfodbold. Han har modtaget DBU LF’s sølvnål, ligesom han har modtaget prisen som Årets Ildsjæl i Guldborgsund Kommune. Han har været en hel fantastisk arbejdskraft i Nykøbing FC, og nærmest uundværlig igennem flere år. Han er en Ildsjæl, og har til tider svært ved at sige nej. Han er også et snakkehovedet. På hans klubtøj står der ON – ligesom en ON knap, og i den forbindelse er der sommetider at nogle gerne ville vide hvor OFF knappen sidder.

DER SKAL FRA HELE NYKØBING FC LYDE ET KÆMPE TILLYKKE MED TITLEN.

 

Bestyrelsen har tidligere defineret en række kriterier for at kunne blive udnævnt som æresmedlem. De kan ses her sammen med de øvrige æresmedlemmer.

 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk