Over 1000 deltog i årets Tour de Falster
1025 deltog Kristi Himmelfartsdag i Tour de Falster. Det er det højeste antal deltagere de seneste 5 år, og det var også en tilfreds formand for NFC's venner vi mødte torsdag formiddag, som står for arrangementet.
- Vi har haft et godt forsalg af billetter til årets Tour de Falster, og når vejret tilsmiler os som det gør nu, så er der helt sikkert mange der kommer ud på denne hyggelige dag lyder det fra NFC's venners formand Jesper Kawa.
Og kort tid efter skyder han de mange deltagere i gang med løbet. Det er 43. gang at cykelløbet bliver afholdt, og det er tydeligt at mange af deltagerne er gengangere. Flere har anlæg og diverse Christiania cykler, som er godt pakke med drikkevarer og madpakker. Til dem som ikke har pakket madpakken, var det muligt at købe grillpølser ved Nyby Savværk, hvor der også stod en ølvogn som solgte øl og vand mm. Det var en tydelig succes, da rigtig mange benyttede sig af dette tilbud.
Den første deltager kom ind i tiden 1 time og 5 min og 30 sek. hvorimod den sidste kom ind efter 6 timer og 30 min. En stor forskel som samtidige også fortæller noget om diversiteten af deltagere i løbet.
Efter løbet fik vi endnu en kort snak med Jesper Kawa.
- Jeg er en glad mand nu. Det hele gik lige efter bogen, og vi havde en super dejlig dag, og heldigvis uden nogen styrt siger Jesper og fortsætter:
- Overskuddet på løbet, som vi håber kommer til at ligge i omegnen af 40.000-45.000 kr, går til NFC's ungdomsarbejde. Hele dette store cykelløb kunne ikke lade sig gøre uden sponsorer, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Sonny VVS, som igen i år var hovedsponsor, og til Rema 1000 Nordensvej, som sponseret gratis frugt til alle deltagere.
Det store familie cykelløb på Falster kommer selvfølgelig igen i 2017. Følg med på hjemmesiden tourdefalster.dk.