Så er det igen blevet tid til at kigge lidt nærmere på en af de frivillige i Nykøbing FC, som bruger rigtig meget af deres fritid derude. Denne gang er det igen en "gammel" spiller, som har påtaget sig trænerrollen, da hans datter ønskede at spille fodbold. En rolle han har haft igennem en del år nu, hvor pigerne er blevet U16 piger. Sonny Rasmussen er en 1/3 del af det trænerteam, som står for NFC's talentfulde U16 årgang. Udover Sonny så er Jakob Christoffersen og Michael "Smalle" Pedersen og trænere for U16 årgangen som består af piger i årgangene 2004/2005. DBU har indrangeret pigerne til U16 Øst1 her i foråret, hvilket er den højeste række at spille i for pigernes vedkommende.
- Min ældste pige, Julie, startede med at spille fodbold i B.1901 for en del år siden og da jeg ved flere lejligheder så daværende træner Bjarne Thurø stå alene på træningsbanen med mange piger tilbød jeg min hjælp. Siden bad klubben mig om at tage over for min yngste piges hold, årgang 2005. Siden da har jeg været træner for Sille og årgang 2005/2006 – Og fra sommeren 2019 årgang 2004/2005.
- Det der virkelig driver mig som pigetræner, det er at sikre, at der er et tilbud til de piger, som virkelig gerne vil spille fodbold og som kommer til træning for at udvikle sig og blive en bedre fodboldspiller. I vores trup har vi piger, der kommer fra Nakskov, Maribo, Nysted, Øster Ulslev, Gåbense og Vålse for at træne og spille fodbold, det er fedt. Der skal være et tilbud for piger på Lolland og Falster, der ønsker at træne og udvikle sig som fodboldspiller og spille 11:11.
Som nævnt så har Sonny selv spillet fodbold igennem mange år, og herfra har han selv haft gode oplevelser som han også har kunne bruge senere i livet. Og til spørgsmålet om hvad han ønsker at give videre til pigerne, så lyder det således:
- At pigerne oplever glæden ved fodbold, herunder det sammenhold der skal til, for at få et fodboldhold på 14-16 piger til at fungere. Det er værdier pigerne kan tage med sig ud i livet. I trænerteamet arbejder vi meget på, at give pigerne nogle oplevelser de kan tage med sig.
Med mange år på bagen i fodboldverdenen både som spiller og som træner, så giver det en vis erfaring, og som mange andre i klubben, så ser han også frem til det nye Campus, som forhåbentlig kan samle klubben endnu mere:
- Jeg var træner i daværende B.1901 og gik med ind Nykøbing FC, da sammenlægningen var en realitet og jeg har som spiller både spillet i B.1901 og B.1921. Det har da været en spændende udvikling. Ikke ubetinget positivt det hele, men lærerigt. Jeg ser nu stadig frem til, at vi får vores nye klubhus, da jeg synes, at mange spillere følger sig ”rodløse” møder omklædt om til træning, bader ikke i klubben, cafeen har ikke altid åbent osv. Det er mit håb, at der vækkes en (ny) klubånd med det nye klubhus.
Sonny er et godt eksempel på noget af det som vi gerne vil endnu mere i NFC - nemlig at først så modtager man en masse som børne- og ungdomsspiller, og sidenhen er man med til at "give noget tilbage". Det er en vigtig cyklus i NFC, og er også noget Sonny selv nævner:
- I Nykøbing FC er der mange, der vil det bedste for klubbens medlemmer. Jeg har selv været ungdomsspiller i B.1901 og jeg vil gerne som frivillig give noget tilbage til klubben, da jeg selv havde mange gode oplevelser som ungdomsspiller.
Men til spørgsmålet om han kunne forestille sig en dag ikke at have noget med fodbold at gøre mere, så lyder svaret følgende:
- Ja det kan jeg godt. Jeg har ingen personlige ambitioner som fodboldtræner ud over, at gøre det så godt som muligt og være med til at sikre, at pigerne får tilbudt en god træning - Og min egen fodboldkarriere synger på sidste vers. Når jeg en dag stopper som træner og spiller, forestiller jeg mig dog, at jeg vil til rådighed for diverse ad hoc opgaver.
Præmissen for enhver frivilligforening er, at alle bidrager. Uden frivillige, ingen forening, så enkelt kan det siges.
Så tusind tak for jeres store engagement.