Så er etableringen af Multibanen begyndt
Som vi tidligere har orienteret om så påbegynder anden fase med etableringen af Multibanen på Evigheden nu. Nykøbing FC og Guldborgsund kommune har opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU til anlæg af denne multibane.
Multibanen kommer til at have placering ud mod Tingsted Å og vil bestå af en fodboldbane med blåt kunstgræs, et mindre basket-område og en pannabane, som er en mindre, rund og afgrænset bane.
Derudover vil der være en bluetooth-enhed i et af fodboldbanens bandemoduler, så brugere af banen kan tilkoble deres mobil og dermed spille musik.
Læs her hvad vi tidligere har skrevet om Mulitbanen og dens muligheder!