Menu

Tage Nielsen stopper i NFC

image
21. juni 2016 kl. 22:11
Pressemeddelelse Nykøbing FC A/S

Det har været en fantastisk sæson i Nykøbing FC. De fire øverste seniorhold er alle rykket en række op, selvfølgelig med 1. holdets oprykning til 1. Division som kronen på værket.

Selvom det er sket et år før planlagt, så er bestyrelsen tryg ved såvel spillertruppen og trænerteamet omkring holdet, og glæder sig meget til den kommende sæson.

Bestyrelsen for Nykøbing FC A/S har i dag på bestyrelsesmødet konstitueret sig selv efter årets generalforsamling.

Claus Jensen blev valgt som ny formand i stedet for Tage Nielsen, der har valgt at trække sig.

Tage Nielsen udtaler: ”Det har været mig en stor glæde at være med til at sætte gang i projekt Superliga 2020. Jeg har mødt mange dygtige og dedikerede mennesker på Lolland-Falster, ikke mindst Claus Jensen og Axel Castenschiold, samt min bestyrelse og medarbejdere, der har ydet en stor og kompetent indsats. Det er de helt rigtige mennesker til at fortsætte denne rejse.” 

Claus Jensen udtaler: ”Jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling, der blev sat i gang i 2015. Det har været et spændende år med stor interesse og overvældende opbakning fra mange på Lolland-Falster. Det er denne opbakning og tro på projektet, der har gjort, at jeg har valgt at takke ja til den tillid, som bestyrelsen har vist mig.”
 
Bestyrelsen glæder sig endvidere over årets salg af folkeaktier, der igen har fået fin opbakning fra mange mennesker fra såvel Lolland-Falster som fra folk udenfor regionen. Bestyrelsen er meget taknemmelige for opbakningen, der udgør en væsentlig del af forudsætningen for, at det skal lykkes med Superliga 2020.

Årets salg af aktier slutter den 22. juni 2016. Næste mulighed for at blive folkeaktionær vil være i 2017 i en kortere periode, der bliver meddelt på et senere tidspunkt.

Axel Castenschiold

Adm. Direktør

Nykøbing FC A/S

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk