Menu

Tour de Falster 2020 er aflyst

image
Ravnen
26. marts 2020 kl. 08:36
På grund af Coronakrisen så er Tour de Falster 2020 aflyst

Tour de Falster 2020 den 20 maj skulle have været en hyggelig familiedag, hvor mange mennesker skulle ud i det blå på en herlig cykeltur gennem det forårsgrønne Midtfalster ad små hyggelige veje. Men NFC's venners bestyrelse har valgt at aflyse Tour de Falster på grund af Coronakrisen. Arrangementet forventede deltagelse af 1.000 personer.

- Det er rigtigt irriterende, men vi tror ikke på, at vi går fra rødt lys til grønt lys i løbet af den tid, der er tilbage, siger NFC's venner.

- Der vil mindst blive en overgangsperiode, hvor der fortsat vil være mange restriktioner, så vi har valgt at aflyse. Vi kan også høre på de mange henvendelser, vi har fået fra tidligere deltagere, foreninger og virksomheder, at det kan blive et problem for dem at finde ressourcerne til at deltage. Vi hører tit vendingen: "I aflyser vel?", når folk ringer til os for at høre til mødet.

- Selv hvis restriktionerne bliver løftet efter påske, vil det ikke blive det samme Tour de Falster, som folk er vant til. Vi må vente til 2021 med et nyt løb.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk