Foreningshuset MO.VE
I Nykøbing Falster har en fodboldklub inviteret andre brugergrupper ind i det kommende klubhus for ambitionen er at skabe et fælles foreningshus, hvor de lokale brugere kan mødes om forskellige aktiviteter, som ikke kun er fodbold. Lokale og Anlægsfonden har været på besøg for at tale med folkene bag projektet.
Vi står i udkanten af Vesterskoven i Nykøbing Falster, lige ved siden af fodboldklubben Nykøbing FCs baner. Den nye GPS-styrede kridtrobot summer rundt og tegner banerne op, så de er klar til kamp. Vi kigger ind på en byggeplads, hvor Foreningshuset MO.VE er ved at tage form.
Med Foreningshuset MO.VE vil fodboldklubben Nykøbing FC gøre op med, at fodboldklubbens rammer kun bliver brugt af fodboldspillere. De vil i stedet skabe et nyt fælles mødested, som mange forskellige brugere kan få glæde af.
Oliver Vanges, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden fortæller om projektet her:
Formand for Nykøbing FC, René F Sørensen, fortæller videre:
Mødested for en bred skare
Det nye mødested kommer til at introducere aktiviteterne for kernebrugerne, men også for dem der ikke er vant til at dyrke idræt. I den nye facilitet kan familier være aktive sammen, og samtidigt har stedet også fokus på, at sikre adgang til idrætslivet for udsatte grupper, og aktiviteterne skal både forgå indendørs og udendørs.
For at skabe de bedst mulige rammer har Nykøbing FC i udviklingen af faciliteten været i dialog med både seniorer, løbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Center for Erhvervsrettede uddannelser i Lolland Falster, fodbold for udviklingshæmmede, den lokale svømmeklub og Trailstars Falster – et MTB sporbyggerlaug.
Foreningshuset MO.VE står færdigt i 2022.