Klubpige forærer et bordfodboldbord til Nykøbing FC
Hvad gør man når man vinder et bordfodbold, og vil have at flest mulige får glæde af det? Jo man forærer det til den klub som står sit hjerte nært.
Således gjorde den 14 årige goalkeeper på Nykøbing FC's U16 pige hold, som i øvrigt også er aktuel på DBU’s talentsamlinger. Sofia Klemp Graae Jeppesen havde deltaget i en konkurrence, hvor man kunne vinde et bordfodbold fra Carlsberg Sport. Og da skæbnen ville det, at den 14 årige pige vandt bordet, så besluttede hun i samråd med sin familie, at Nykøbing FC skulle have bordet.
"Klemme", som hun til dagligt bliver kaldt, var slet ikke i tvivl om hvem der skulle have bordet, og allerede nu har bordet givet stor glæde for de mange daglige gæster der er i MO.VE.
Fra hele Nykøbing FC skal der lyde et kæmpe tak. Det er en rigtig klubperson med stort K.