Kvinderne sejrede i sæsonpremieren

Kvindeholdet åbnede søndag eftermiddag sæsonen, og det gjorde de med en flot 2-0-sejr over Skjold.
Søndag eftermiddag tog Nykøbing FC's stærke kvindehold i mod Skjold hjemme i NFC på Bane 1. Kampen var den første i sæsonen, og det blev en god oplevelse for de mørkeblå kvinder.
NFC kom forrygende fra start, og allerede efter små fem minutter fandt Laura Christoffersen sin navnesøster Laura Pedersen i venstresiden, og hun udplacerede med stor sikkerhed den fremadstormende Skjold-målmand.
Dermed fik NFC og ikke mindst den nye cheftræner Dennis Numelin en forrygende start på den nye sæson.
Det skulle dog blive endnu bedre. Efter 20 minutter fandt Simone Lise igen plads over venstrekanten, hvor Freja Jensen den her gang elegant lobbede bolden over målmanden, der igen var kommet langt ud af sit mål.
Nykøbing FC havde bolden hele 76% af tiden i kampen, og det blev da også til flere gode muligheder for at udbygge føringen. Det blev dog ikke til flere mål, hvorfor sejren i stedet i sikker stil blev kørt i hus, hvorfor kvinderne kunne notere sig tre point i sæsonåbneren.
Næste opgave for kvindeholdet er på lørdag, hvor der venter en udekamp mod FC Damsø (2).
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy