Menu

Efterårssæsonen i Serie 2

image
Ole DD Andersen
31. oktober 2019 kl. 13:43
Nu er sæsonen i Serie 2 slut, og vi slutter på en flot 3. plads.

Sæsonen startede med 2 sejre over Systofte og Tingsted, derefter rendte vi ind i et smalt 4-3 nederlag til Horslunde hvor drengene var rigtig godt med i hele kampen, men marginalerne var med Horslunde og drengene måtte tage derfra med er nederlag. Derefter tabte vi kun til Væggerløse og siden den kamp var der kun en vej og det var mod top 3, som jeg og Rami personligt er godt tilfredse med. Drengene har løftet samlet som et hold og de gode takter skal vi tage med, når vi til foråret skal spille med om oprykning!

Jeg vil personligt godt lykønske drengene for de gode resultater vi har haft igennem sæsonen på trods af at vi ikke har haft en ”rigtig” målmand i målet til hver kamp. Så jeg vil gerne fremhæve Laith Karzoun for at ville gå et par pladser tilbage på banen end hvad han ellers er vant til. Samtidig vil jeg udover at fremhæve Laith, faktisk fremhæve ALLE på og omkring holdet. For ja der bliver pjattet og grint i omklædningsrummet inden og efter kamp. Men når dommeren fløjter, så er der fokus på én ting og det er at vinde! Og det må man sige vi har gjort! 9 sejre er fandme godkendt! Jeg er stolt over at hver og en på holdet giver sig 200% også selvom der er en del brok engang imellem, men det er fordi passionen for fodbold og at vinde er så stor at det kan være svært at vige pladsen for en anden, midt i kampen!

Jeg er også stolt over at have med de her drenge at gøre fordi de gang på gang levere deres absolut bedste og at de samtidig har en nogenlunde selvindsigt hvis de har underpræsteret, og det er en god egenskab at have. De her drenge er noget specielt og når vi internt på holdet snakker om hvad vi kalder os, så kommer der mange forskellige sjove navne op som, Rockets 2.0 eller FC Syrien. Det er så fedt at kunne grine med de gutter her, og det gør det hele så meget nemmere.

Sæsonens sidste kamp var mod Maribo Futboligente, eller som jeg ville kalde dem, Maribo BK.

Den kamp var lidt ekstraordinær da den sluttede 10-2 til os. Hvilket i sig selv er super fedt da vi kom op på 2 cifre. Men kampen i sig selv var på mange måder speciel, da drengene viste at de sagtens kan spille sammen, også selvom alle jo gerne vil score mål, så slap de først hæmningerne hvad angår egoisme da der cirka resterede 15 min af kampen. Drengene spillede en flot kamp uden de holdt store udfordringer, hvilket der meget gerne heller ikke skulle være, da Maribo allerede lå til at skulle spille nedrykningsspil til foråret. Så det skulle på papiret være en walk-over, hvilket det også blev da vi allerede ved halvlegen var foran 4-2. Drengene spillede selvsikkert og dette gav vores målmand som fik Debut på Serie 2, Frederik Christian Stilling Scheuermann, minimalt at lave i 2.halvleg.

Så tilbage er der bare at sige Forza NFC og Forza Serie 2!

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk