NFC/VIF sikrede sig oprykning med en sejr på 2-4 over FC Bella
Kvindesjællandsserien
FC Bella . Nykøbing FC/Vordingborg IF 2-4 (1-3)
Mål: 0-1 (6. min.) Mathilde H. Bak. 1-1 (32. min.) (straffespark). 1-2 (43. min.) og 1-3 (45. min.) Celine Dalsten. 2-3 (51. min.). 2-4 (68. min.) Ida Ditlevsen.
Cheftræner Brian Galek Barans fælleshold viste styrke i en fysisk hård kamp mod FC Bella i Søborg, hvor 4-2-sejren samtidig var ensbetydende med oprykning. Mathilde H. Bak lagde for efter seks minutter assisteret af Ida Ditlevsen, men det blev 1-1 på straffespark. Hurtige Celine Dalsten var giftig kort før pausen med to pletskud til 3-1, men hjemmeholdet svarede igen efter pausen til 2-3. Ida Ditlevsen afgjorde slaget med målet til 4-2 efter oplæg fra Celine Dalsten, der sammen med Katja Mikkelsen og Ida Ditlevsen var i fokus hos et veloplagt oprykkerhold, som er styrket til udfordringerne i Kvindeserie Øst til foråret. Ida Ditlevsen og Celine Dalsten har begge scoret ni gange for fællesholdet.