Nykøbing FC's sjællandsserie tog hul på sæsonen
Der var en god interesse fra spillere og klubfolk, da Jesper Edvardsen og Kim Olsen havde første træningssession på klubbens kunstgræsbaner tirsdag aften. Flere nye ansigter var mødt frem. Første træning var 18 mand dukket op, og var med til at indlede sæsonen. En første træning som bød på god intensitet og kvalitet.
Det var tydeligt at mærke under træningen, at spillerne havde glædet sig til igen at skulle snøre støvlerne og løbe ud på banerne sammen med resten af holdet.
- Vi glæder os til at komme i gang, og aftenens træning viser også at spillerne har glædet sig. Der var god intensitet på drengene, og masser af vilje. Nu skal vi bruge det næste stykke tid på at opbygge en god grundform lød det fra en optimistisk Jesper Edvardsen.
NFC’s sjællandsserie starter sæsonen i weekenden 3.-5. april. Første træningskamp løber af stablen den 25. januar imod Roskilde.