Menu

Nykøbing FC tilknytter trænerteam med divisionserfaring

image
Ravnen
06. september 2019 kl. 11:17
Kim Olsen bliver ny ass. træner for NFC’s Sjællandsserie hold og samtidige bliver Jesper Edvardsen cheftræner.

36-årige Kim Olsen har i flere år været ungdomstræner, og senest har han haft en rolle som cheftræner for LF-serieholdet. Derudover spiller Kim selv i klubben og har også fået flere divisionskampe under Carsten Broe, så det er derfor en særdeles kendt og vellidt herre som kommer til SJS holdet. Om sin nye rolle siger Kim følgende:

‘“Jeg har gået og savnet det længe, at komme herud i klubben og hjælpe til. Det er jo en klub som jeg holder meget af. Og når muligheden kom, så bød jeg mig selv lidt til”.

Som træner passer Kim godt ind i NFC’s setup. Han har nogle stærke værdier, en stor faglighed og en super god tilgang til de unge spillere. Han er meget optaget af talentarbejdet og udvikling af egne spillere.

“Jeg håber at kunne hjælpe spillerne individuelt til at blive dygtigere, så de måske på et tidspunkt kan komme til at spille på et højere niveau” lyder det fra Kim selv, når han skal beskrive hvad han kan bidrage med.

Samtidige bliver Jesper Edvardsen gjort til cheftræner for sjællandsserie holdet. Jesper har også divisionserfaring som spiller med ca. et halvt hundrede kampe. Og de 2 trænere kender hinanden yderst godt, da de tidligere har dannet makkerpar for B.1921’s LF-serie. Om sin nye rolle siger Jesper:

"Jeg glæder mig til at bygge videre på det stykke arbejde Anders har lavet, og glæder mig over at Kim er blevet tilknyttet og er sikker på at han kan bidrage fra starten af, og være med til at rykke spillerne yderligere”.

De 2 trænere har allerede haft første træningspas sammen torsdag aften.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk