Bjørnene er i 1. division
Det blev som forventet et yderst vanvittigt spændende drama i Thisted der først blev afgjort i de sidste minutter. Selvfølgelig var der nerver på, idet NFC skulle vinde og kunne måske nøjes med uafgjort, og som det hele udviklede sig blev neglene bidt helt ned. Det burde måske ikke have blevet så spændende, idet NFC´erne hurtigt kom foran efter blot 2. minutter da Anders Due med et indadskruende frispark der endte hos Thisteds Mads Lauritsen som fik raget bolden i eget net uden chance for den nordjyske keeper. Det gav naturligvis mere ro og bjørnene fik i den grad rystet nordjyderne, der vel blot kom til en chanche ved et hovedstød ved Søren Jacobsen. Nej NFC´erne styrede totalt løjerne og kom yderligere foran efter 16. minutter da Lars Pleidrup bragte holdet på 2-0. Jan Berner, der var med istedet for karantæneramte Mads Ibenfeldt, fandt flot Pleidrup der usvigeligt sikkert scorede til den dejlige føring på 2-0. De ellers gode Thistedhold der " bare " skulle bruge en sejr for oprykning, faldt helt fra hinanden og nu kunne NFC´erne køre halvlegsføringen hjem godt styret af veteranerne Lars Pleidrup og Anders Due.
Nordjyderne kom helt anderledes ud til 2. halvleg og lagde pres på NFC´erne, hvilket selvfølgelig unægteligt vil give ekstra uro på holdet som måske også begyndte at kigge på klokken. Målet til jyderne kom også efter ca.60. minutter, da Mads Lind kiksede og indskiftede Renato de Vincchi kunne banke bolden forbi Thomas Villadsen. Det satte naturligvis ekstra skub i Thistedholdet og med hjælp af de mange fans blev bjørnene urolige og med et kvarter igen pressende hjemmeholdet NFC´erne i bund. Udligningen kom også efter et tungt Thistedpres da et hjørnespark endte i panden på Thomas Quorning Poulsen der placerede bolden i det fjerneste hjørne. Nu havde en anden oprykkerkandidat Brønshøj overtaget oprykkerpladsen, da de var kommet foran.Noget måtte ske, da Thisted nu så deres oprykning lige om hjørnet. Cheftræner Jens Olsen indskiftede Nick Bertelsen samt lynhurtige Sebastian Koch for at få momentum igen, men det blev et laaangt kvarter igen ikke bare for spillerne men også de mange medrejsende nykøbingensere, idet der var arrangeret busrejse til det nordjyske. Det blev højdramatisk til sidst bl.a. blev Lars Pleidrup snydt for et straffespark og Sebastian Koch missede en stor mulighed og da Thisted ville også vinde blev der godt gang i slagudvekslingen. Den kun 17 årige Jeppe Arnesen blev sat ind i stedet for den iøvrigt godt kæmpende Jan Berner og det blev et vanvittigt godt træk af træneren. Et hjørnespark fra Anders Due endte hos Jeppe Arnesen der med et hovedstød fik bolden dirigeret over til Kasper Jensen der med en lang tå fik bolden i nettet til det dejlige slutresultat 2-3. Uha med fire ekstra uholdelige minutter igen var der nervøsitet at spore, men endelig kom slutfløjtet og oprykningsbrølet kunne høres i Nykøbing, især når det også blev transmitteret i Radio Sydhavsøerne.
Det blev lige så spændende som en finale skal være og med over tusinde tilskuere på lægterne måtte det blive fight som man sent vil glemme .... oprykning til 1. division... hurra, fest og jubel skal det ende med. En fuld fortjent sejr som Thistedtræneren udtrykte det og med en jublende glad og rørt Jens Olsen kan sommerferien ses foran, mens andre får mere travlt med at få de sidste spillerkontrakter på plads til de nu mange spændende kampe i den næstbedste række i Danmark. En flot slutspurt af et hold der helt sikkert vil klare sig med de forstærkninger, der utvivlsomt vil komme.
TILLYKKE !