Christian Pihl er Nykøbing FC's SJS holds nye assistenttræner
NFC's SJS-hold styrker trænerstaben yderligere. Vi kan med glæde offentliggøre at vi har fundet en ny assistent træner til SJS-holdet nemlig Christian Pihl. Pihl tiltræder jobbet med omgående virkning, og kommer til at indgå i et team sammen med træner Anders Sørensen. Han kunne allerede ses på banerne i går til første træning. Christian er 29 år og har tidligere prøvet kræfter i blandt andet B.1921, LFA og Nordsjælland.
Nykøbing FC er utrolig glade for at kunne tilknytte Pihl som ass. træner for Sjællandsserien, og dermed har NFC fået lukket hullet som ass. træner med en kompetent træner, hvor hans kommende funktion bl.a vil være vejleder for spillerne og en sparringspartner træner Anders Sørensen i træningen og under kampen.
Vi byder velkommen til Christian Pihl, som vi håber på, at han med sin erfaring, kan være med til at udvikle og flytte de mange unge spillere vi har.