Drenge U14: Nykøbing FC - Holbæk B&I 1-0 (1-0)
U/14 Drenge Øst
Nykøbing FC - Holbæk B&I 1-0 (1-0)
Mål: 1-0 (33. min.) Benjamin Lauridsen.
Topholdet var på besøg i Nykøbing F., men måtte køre tomhændede hjem med det første nederlag i ni kampe. Sjællænderne havde vundet seks kampe og spillet to uafgjort, men en meget fornem indsats sikrede NFC de tre point i en kamp, hvor Holbæk især i slutfasen kastede alt frem. Forsvaret fungerede glimrende, og der blev fightet om hver en centimer anført af en veloplagt Jeppe Jørgensen i målet. Benjamin Lauridsen blev matchvinder, da han efter 33 minutter blev spillet dybt af Markus Frimann, og med et "tørt hug" hamrede han kuglen i nettet helt nede ved stolperoden. Den høje frontløber var ofte lidt alene helt fremme, men han spillede en stor kamp. Sejren sendte NFC op på en placering midt i rækken.