Menu

Flot sejr til SJS holdet over Haslev

image Arkivfoto
Ravnen
03. oktober 2017 kl. 21:20

Nykøbing FC – Haslev 2-0 (1-0)

Mål: 1-0 (36. min) Christian Pihl, 2-0 (54. min) Rami Mizal

Tilskuere: 130

Lørdag blev det til den 4. sejr på stribe for Nykøbing FC’s sjællandsseriehold. Denne gang gik det ud over Haslev, som vi på dagen var langt bedre end. I starten af kampen havde NFC flere muligheder for at gøre det til 1-0, men der skulle et straffespark til. Dette omsatte rutinerede Christian Pihl til mål. I denne periode spillede NFC rigtig flot fodbold, hvor blandt andet vores pasningsspil fungerede godt. Det blev ikke til flere mål i første halvleg, og vi kunne således gå til pause med en 1-0 føring.

Anden halvleg startede som første halvleg var sluttet med NFC i førerrollen. Vi havde bolden meget, og der var et godt flow i vores spil. Rami – som var i hopla denne eftermiddag – sender et indlæg, som får lov at passerer alle og derved gå i mål. Han vil måske påstå at det var helt bevist, men det lignede unægtelig et indlæg, og derudover så målmanden lidt skidt ud i situationen. Vi scorer ikke yderligere, og kampen bliver lidt mere lige til sidst, men vi holder Haslev fra fadet, og kan dermed notere os en sejr på 2-0. Dermed ligger vi på en delt 4. plads med Ishøj IF med 15 point. Et point færre end Ringsted IF på anden pladsen og 3 point færre end Køge Nord FC på 1. pladsen.

Næste kamp er netop imod Ringsted IF på anden pladsen og med en sejr kan vi således rykke frem i tabellen. Denne kamp er på udebane i Ringsted kl. 13.00.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk