Herre 2. div.: 6 mål blev der scoret søndag eftermiddag
Kampfakta:
Nykøbing FC vs Nordvest FC: 3-3 (1-2)
Mål: 0-1 Nordvest spiller (3), 0-2 Nordvest spiller (18), 1-2 Jan Berner (40), 1-3 Nordvest spiller (61), 2-3 Mathias Olsen (63), 3-3 Lars Pleidrup (70)
Sted: Telenor Arena
808 tilskuer var dukket op på Telenor Arena på en halvkold og blæsende søndag. Her skulle NFC møde NFC. Og den første time var det ikke sjovt at holde med hjemmeholdet fra Nykøbing FC. Men så vidste drenge tænder og lavet et flot comeback.
Der blev givet mange chancer væk på grund af personlige fejl - en ting Nykøbing FC ellers har været gode til at undgå. Og generelt stod NFC rigtig skidt på banen. Allerede efter 3. min scorer Nordvest, og øger yderligere et kvarter senere. Bagud 0-2 med over 1 time igen af kampen. Heldigvis reducere Jan Berner kort før halvleg og holder derved liv i håbet.
Men 15. min inde i anden halvleg slukker lyset for de fleste NFC fans. 1-3 til Nordvest, og nu var det for alvor op ad bakke.
- Fantastisk at vi bliver ved med at kæmpe og tro på, at vi kan få vendt det til point lyder det efter kampen af Mathias Olsen. Og det var hvad der skete. Han er selv manden bag målet 2-3 med et flot langskud, og 7 min senere bringer Lars Pleidrup balance i regnskabet med en scoring, hvor Nordvest forsvaret ikke ser alt for godt ud. Og faktisk har Nykøbing FC mulighed for yderligere scoring ved et par nærgående frispark og en gigant afbrænder af Jacob Bonde, men kampen ender 3-3, hvilket Nykøbing FC nok var bedst tjent med.
Mathias uddyber "En kamp hvor vi gav for mange chancer væk pga personlige fejl, som vi ellers har været gode til at undgå".
Nykøbing FC er stadigvæk ubesejret i dette forår. Remis var dog ikke nok til at løfte Nykøbing FC ud af nedrykningszonen som tredjesidst - men dog á point med de to nærmeste hold over stregen.
Torsdag spiller Nykøbing FC imod Næstved på udebane.
Foto Anders Hansen: Efter kampen blev Jacob Bonde Jensen kåret til kampens spiller for Nykøbing FC