Herre 2. div.: Kommer også Hvidovre ned med nakken i Enelco Arena?
Hjemme i Enelco Arena har divisionsholdet gjort det rigtig godt mod topholdene i 2. division. Således er det blevet til sejr over Helsingør, point mod HIK og senest en sejr over Frem.
Søndag kommer så et andet af rækkens mandskaber fra den øverste tredjedel på besøg, nemlig Hvidovre.
Den store klub der blev dansk mester i 1981 og rykkede ud af superligaen i 1997, er nedrykker fra 1. division. Hvidovre havde ligesom blandt andet Fremad Amager ambitioner om at rykke op i 1. division, men den side af sagen må de formentlig overlade til Helsingør elle Frem.
NFC viste fornemt spil mod Frem og kan Jens Olsens tropper finde lignende takter frem igen, er der yderligere point i farvandet.
Vi ses i Enelco Arena. Kick off er søndag 3. maj kl. 15.00.
Ikke nok med det – rammerne er perfekte til en hyggelig eftermiddag på stadion. Vejret bliver forhåbentlig fantastisk over Nykøbing F, der er varme pølser på grillen og kolde øl og vand i hanen. Spillerne har brug for al tænkelig opbakning, og den mærker de kun, hvis publikum finder vej til Enelco Arena. Lad os sammen sikre os et afgørende resultat mod Hvidovre. Vi har før vist, at vi kan klare alt, når vi står sammen – lad os gøre det igen!
VI SES PÅ STADION!