Herre 2. div.: Nykøbing FC - BSV 4-0 (2-0)
NFC var favorit mod nedrykningsaspiranterne fra Søllerød Vedbæk og der var ingen slinger i valsen på Enelco Arena søndag eftermiddag i overværelse af 589 tilskuere, hvor NFC sikkert tog stikket hjem med 4-0. Allerede efter 8. minutter svingede Lars Pleidrup venstrebenet og boldet tog overliggeren og NFC var i gang. Der skulle imidlertid gå 28. minutter inden NFC kom foran og igen var Lars Pleidrup på pletten efter et flot kombinationsspil. BSV var dog med i kampen, men det var NFC der dirigerede kampen og flere chance tilfaldt bl.a.Nicolai Jessen , et godt løft fra Nicky Bertelsen men også Joachim Wagner havde muligheder for yderligere scoring. Først i det 42. minut kom scoringen til 2-0 ved Nicolai Jessen efter repost fra målmanden efter forsøg fra Lars Pleidrup, men halvlegen var ikke slut endnu. Joachim Wagner med skud på roden af stolpen og Nicky Bertelsen på overliggeren inden BSV kunne få ro og gå til pause.
2. halvleg startede som lyn og torden med Joachim Wagner spurtende op langs linien og et perfekt indlæg til Nicky Bertelsen, der med venstrefoden elegant dirigerede bolden op i målhjørnet uden chance for BSV-målmanden; 3-0 til NFC efter blot 1 minut . Et udspark fra BSV-målmanden, der fra få meters afstand ramte Nicky Bertelsen kunne have skabt yderligere scoring, men trængslerne var langt fra forbi for nordsjællænderne. Samuel Owolabi var indskiftet og gjorde sig hurtigt bemærket med et skud på overliggeren, men scoringerne udeblev indtil det 88. minut ,hvor anføreren Mathias Olsen også kom på scoringslisten efter hjørnespark af netop Samuel, men inden slutfløjten lød havde også Joachim Wagner en chance i overtiden. Der var aldring tvivl om resultatet og selvom BSV havde en målchance hvor Jacob Bonde måtte reddede på stregen, lignede BSV et nedrykkerhold og havde iøvrigt heller ikke vundet siden november. BSV fik flere advarsler som dog stort set skyldtes for sene taklinger.
Det var en god og flot indsats af hjemmeholdet, der fortsat kigger opad i tabellen og nedrykning er udelukket. Flere spillere kunne fremhæves, men The Man of The Match blev Nicolai Jessen som De grønne Busser havde valgt. Alle på bænken kom ind i kampen og fik endnu en gang smag på sejrens sødme.
Der spilles allerede på onsdag i Rødovre mod Avarta og næste søndag hjemme mod B.1908
"Man of the Match" blev Nicolai Jessen (Nordea), der scorede til 2-0 i dagens kamp. Nicolai ses her med sponsor René Knudsen fra De Grønne Busser.