Herre 2. div.: Sejr over Rishøj
I en underholdende og til tider velspillet kamp på Enelco Arena vandt NFC fortjent 2-0 mod Rishøj. Efter nogle få minutter satte NFC sig på kampens første halve time og der opstod flere gode chancer for scoring, men også Rishøj havde sine forsøg med bl.a en kæmpechance i det 15. min under klumpspil. Efter 21. min var NFC megte tæt på, men Nicky Bertelsens skud tog overliggeren og efter 37. min. havde Mathias Olsen en megachance, men skød lige over målet.
Tilbagekomne Joachim Wagner havde i slutningen af kampen også sine muligheder, men han mangler synligt kamptræning efter sin skadespause. Første halvleg sluttede 0-0, men begge hold havde chancer for scoringer, men igen NFC var toneangivende.
De 512 skuere fik flere chancer at se på i 2. halvleg og igen havde NFC de farligste selvom Rishøj også fik sine muligheder, idet NFC har for vane at forære modstanderen bolden og et ikke ueffent rishøjhold var også tæt på. Anføreren Mathias fik endelig efter 52. min. sat tingene på plads med en scoring efter indlæg af Joachim Wagner. Det gav lidt ro, men alligevel kunne alt ske med en smal føring. NFC fortsatte dog i samme rille og flere muligheder opstod, hvor Rishøj måtte ty til frispark. Der blev uddelt fem gule kort, hvor Rishøj fik de 3, uden kampen dog blev spillet i en ond tone, men lidt brok og sene taklinger var årsagen til den måske ukonsekvente dommer måtte trække kortene. Også i 2. halvleg lavede NFC fejl, men heldigvis slap holdet med skrækken selvom Rishøj var tæt på.
I det 63.min. kunne Lars Pleidrup øge til 2-0 efter lidt klumpspil og det gav lidt ro på tilskuerpladserne. Der opstod fortsat chancer i begge ender ,men man havde på fornemmelsen at NFC havde kampen under kontrol. Der blev foretaget de " sædvanlige " udskiftninger på begge hold og ud gik for NFC Joachim Wagner og Jan Berner og ind kom Daniel Hartmann og Nicolai Jessen, men her var kampen dog afgjort.
Det hele sluttede efter 94 min hvor Nicolai Jessen i sidste sekund havde et skud lige over trekanten. En god og fortjent sejr, der må lokke flere tilskuere til næste kamp førstkomne søndag mod Frem hjemme i Enelco Arena.
Kampens spiller " The Man of the match " blev Anders Vest Hansen kåret af Nordea