Menu

Herre 2. div.: Sikker sejr over Herlev

image Fotograf H-H: Jessen omfavner bolddreng efter scoring
Ravn
23. juni 2015 kl. 21:05
NFC slog Herlev med 4-1 lørdag eftermiddag foran 732 tilskuer

Nykøbing FC – Herlev 4-1 (0-1)

0-1 Herlev spiller (17.)
1-1 Jan Berner (53.)
2-1 Mads Jensen (62.)
3-1 Nicolai Jessen
4-1 Sebastian Koch

De 732 tilskuer så lørdag eftermiddag Nykøbing FC’s divisionshold få den 8. sejr på stribe, da de vandt over bundholdet fra Herlev. Men der var ikke meget der tydede på det efter en svar første halvleg, hvor Herlev kom foran allerede efter 17. min. Det var også stillingen ved halvleg, og mon ikke at cheftræner Jens Olsen snakkede med store bogstaver i halvlegen.

I hvert fald var drengene klar fra anden halvlegs start, og allerede efter 8. minutter udligner Jan Berner. Kort tid efter bringer Mads Jensen NFC foran 2-1. Herefter var der kun et hold på banen, og Nicolai Jessen øger til 3-1 og Sebastian Koch kan slå sejren fast få minutter før tid. Kampen ender 4-1 til Nykøbing FC, og baseret på anden halvleg, så var det helt fortjent.

Dermed slutter NFC på femtepladsen efter et helt forrygende forår. Hvis man kun kigger på forårsstillingen, så vinder NFC den faktisk foran FC Helsingør.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk