Herre 2. div.: Stadig ubesejret i træningskampene
Kampfakta:
Vanløse - Nykøbing FC: 3-3 (0-3)
Mål: 0-1 Nicky Bertelsen (13), 0-2 Anders Vest(17.), 0-3 Lars Pleidrup (34.), 1-3 Vanløse spiller (62.), 2-3 Vanløse spiller(66.), 3-3 Vanløse spiller (87.)
Sted: Vanløse idrætspark
Efter en skidt start får vi styr på begivenhederne, og får scoret 2 hurtige mål. Nicky får i det 13. min tippet bolden henover Vanløses målmand efter godt forarbejde af Buhn. Og allerede 4. min senere øger vi til 0-2. Igen er det Buhn der er i oplægger rollen. Buhn smider et frispark ind i hovedet på Anders Vest, som scorer. NFC har i denne periode godt styr på kampen, og et kvarter senere scorer vi igen. Denne gang var det Pleidrup, som øgede føringen til 0-3.
Anden halvleg bliver en skidt affære fra NFC's side af. Der blev ikke vundet nogle nærkampe, kæderne hang ikke sammen, og vi var alt får dårlige med bolden. Vanløse får også reduceret efter 62. min og igen efter 66. Til trods for flere muligheder, så så kampen ud til at ende med en smal sejr til os. Desværre ville Vanløse det anderledes og udligner fortjent 3 min før tid. En kamp hvor anden halvleg var langt fra de tidligere kampes niveau. Drengene har nu en lille uges tid til at rette op på det for nu skal de endelig spille om point.
Nykobingfc.dk havde også fat i anfører Mathias Olsen efter kampen. Hans reaktion var følgende:
- Det er måske udemærket at vi får en reminder om, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at vi skal hænge sammen som hold alle 90 min.
En tydeligt skuffter Mathias fortsatte "Men vi skal prøve at bruge det konstruktivt og huske på at vi ikke har tabt en eneste træningskamp. Vi glæder os soom små børn til den 30. marts og håber at der kommer en masse tilskuer og bakker os op".
Nykøbing FC's divisionshold skal spille årets vigtigste kamp på søndag kl. 15.00 på Telenor Arena. De Grønne busser har sørget for gratis entre, og vi håber på at se rigtig mange. Man skal bare dukke op.
Se mere her - klik her!