Herre 2. div.: Trio er på plads for NFC
Det er lykkedes direktør Henrik Danelund og sportschef Jan Jacobsen at lukke yderligere 3 aftaler. Det drejer som om den hurtige angriber Joachim Wagner og forsvarsspillerne Jakob Bonde Jensen og Kasper Marland.
- Vi har forlænget et halvt år med Joachim Wagner, som desværre har været en del skadet, men vi tror på ham lyder det fra direktør Henrik Danelund, som ikke lægger skjul på at han ser optimistisk på den kommende sæson.
- Derudover så har vi lavet en 1-årige aftale med Jacob Bonde, som har været en vigtig brik i forsvaret for os i denne sæson, og Kasper Marland har også fået en 1 årige kontrakt.
Den dynamiske forsvarsspiller Jacob Bonde har trods sin kun 20 år vist stor sikkerhed i forsvaret, og det har andre klubber også bemærket, men har valgt at fortsætte i Nykøbing FC. Bonde som også er med på Futsat-landsholdet forklarer blandt andet, at valget faldt pga. den udviste fleksibilitet fra NFC's side af.
Kasper Marland, der kom i vinters fra Ringsted, som er placeret i DS-rækken, har haft en opadgående kurve i denne halv-sæson, hvilke har betydet at han går fra at være amatør til nu at være på kontrakt.
Der bliver ikke forlænget med forsvarsspilleren Mads Tiller, men håbet er selvfølgelig at han fortsætter på 2. holdet, som ligger i LF-serien.
- Vi har ikke forlænget med Mads Tiller, blandt andet på grund af manglende spilletid, da han har været en del skadesramt siger sportschef Jan Jacobsen, som ikke lægger skjul på at han har været glad for Tillers engagement og loyalitet.
- Vi skylder Tiller en stor tak for hans loyalitet og engagement her i NFC slutter Jan Jacobsen.
Der arbejdes på de sidste brikker til truppen inden de starter op mandag den 14. juli 2014 i NFC Syd.