Menu

Herre 2. div.: Vest er tabt for NFC

09. juli 2014 kl. 15:00
Både Anders Vest og Jakob Krag er tabt for Nykøbing FC
Anders Vest Hansen har efter endt prøvetræningsophold valgt at skifte til 1. divisionsklubben Brønshøj. Det har ligget i kortene siden i vinters da Anders kom tilbage til Nykøbing FC, at Anders ville prøve sig af i en højere rangeret klub når det kunne lade sig - derfor kommer beslutningen ikke som en bombe for os, men Anders vil være savnet, da han har været en væsentlig brik i vores succesfulde overlevelsesmission. Derfor har beslutningen også været sværere for Anders end forventet. Vi takker Anders for sin store præstation i NFC og ønsker ham al mulig held og lykke med fremtiden - ligesom der holdes en dør åben for ham i fremtiden.

- Målmand Jakob Krag, som vi hentede ind i april måned som gardering for Kurek, stopper også. Vi har været utrolig glade for Jakob og ville ønske at enderne kunne nå sammen således, at Krag både i forhold til spilletid på højeste niveau muligt samt de økonomiske rammer, kunne blive i NFC lyder det oprigtigt fra sportschef Jan Jacobsen.Jakob Krag blev hentet ind, da Nykøbing FC stod i en situation med 2 skadet målmænd.

- Vi skal huske, at Krag blev hentet ind i en situation, hvor både vores 2 keeper Rasmus Bergholtz blev skadet og i en uge hvor Kurek pludselig løb ind i lyske problemer siger Jan og fortsætter - Vi fortsætter derfor med det setup som vi altid har haft med en 1. målmand i Kurek og en udviklingsmålmand Rasmus Bergholtz, som nu også på grund af sin udvikling kan udgøre en reel konkurrencesituation og være klar, når det gælder.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk