Menu

Herre 2. div.: Vest og Stryger på kontrakt i Nykøbing FC

image Yderst til venstre ses repræsentant fra NFC Invest; Camillo Krog. Og til højre er det Direktør for NFC; Henrik Danelund, der byder drengene velkommen!
Ravnen
06. februar 2015 kl. 12:14
De 2 gamle bekendte er blevet enige om en kontrakt på et halv år med NFC

Nykøbing FC har lavet en aftale med den tidligere SønderjyskE, Vejle og Roskilde spiller Michael Stryger for forårssæsonen 2015. Stryger har trænet med i klubben de seneste par uger, og det har nu mundet ud i en kontrakt for et halvt år. Stryger er ikke ukendt i klubben, da han tidligere - med stor succes - har spillet i klubben, dengang det hed Lolland Falster Alliancen.

Sportschef Jan Jacobsen siger om aftalen:

- Stryger har både 1. division og Superliga erfaring, som helt sikkert vil gavne vores unge hold. Derfor er vi glade for, at det er lykkedes os at skrive kontrakt med Michael Stryger. Hans træning de sidste par uger viser, at han vil kunne forstærke truppen. Michael er en teknisk og dygtig spiller, men som også er pasningsstærk lyder det fra en glad sportschef, som uddyber:

- Han vil kunne bruges på back-pladsen såvel som på kanten, og vi glæder os til at se ham i aktion, hvor vi som sagt håber at han kan bidrage med bl.a. sin erfaring.

Endnu en kontrakt er faldet på plads på sportschef Jan Jacobsens kontor, efter at den hårdtarbejdende midtbanespiller Anders Vest-Hansen har skrevet under på sin aftale. Vest har også lavet en aftale på et halvt år. 

-     - Vest er en markant forstærkning, som sidste forår viste sig fremragende for os fortæller sportschefen og fortsætter, han er god til at bryde spillet, og har en god forståelse for spillet. Han vil kunne bruges på den centrale midtbane i 6'er positionen, hvor han vil give os nogle flere muligheder for variation i vores spil både offensivt og defensivt.

Anders Vest-Hansen kommer fra 1. divisionsklubben Brønshøj, som han kom til fra Nykøbing FC for et halvt år siden. Tidligere har han spillet for Fairleigh Dickinson Knights i USA.

Det er NFC Invest der har muliggjort disse kontrakter. Følgende sponsorer indgår i NFC Invest:

Bo-hus
Colourplus
Danhostel
Vesterskoven
De Grønne Busser
Ejendomsmægler John-Ole
Falster TV Service 
Folketidende 
Grunow Development
IFA 
undefined 
          JBJ Entrepenører
          Jørn´s Smedie & VVS ApS
          LOU Revision
          Schulz Biler ApS
          Tom's Have - Park & Anlæg
          Wax Facility Service
          Øernes Ejendomsadministration
          Din Isenkræmmer
          Øernes Revision
          + én Anonym bidragsyder 


Med de seneste tilgange er truppen blevet bredere og der er kommet mere kvalitet. Daniel Hartmann har vist, at han godt kan være med på divisionsniveau og Samuel gør det også rigtig godt. 

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk