Menu

Herre LF: Al begyndelse er svær.

14. april 2014 kl. 13:12
Således også dette års oprykningsspil i LF serien, men heldigvis endte det hele lykkeligt, så de 150 tilskuere på NFC Syds anlæg kunne gå hjem med 3 lune point og en 2-1 sejr over Velo.


Således også dette års oprykningsspil i LF serien, men heldigvis endte det hele lykkeligt, så de 150 tilskuere på NFC Syds anlæg kunne gå hjem med 3 lune point og en 2-1 sejr over Velo. 

Kampen begyndte ellers fint, mange gode ture på højre fløj af Crillo, førte dog ikke til de helt store chancer. Også afslutninger udefra af henholdsvis Barthos og Jon førte aldrig rigtig til noget. Efter 30 minutter opstod der en gigantisk chance til Andreas Kulle, som får serveret en bold ca. 2 meter fra mål, men den store chance endte desværre over mål. 

Undervejs i halvlegen var Mads Thiller inspireret af NFHs håndbolddamer og kastede sig herodisk efter en bold, som han fejede væk med hånden. Det resulterede i 10 minutters pause på bænken. Også Velo så det gule kort 2 gange i første halvleg. 

I halvlegens sidste minut opstår der halvlegens største chancer. Rami afslutter og målmanden halvklarer, bolden falder ned for fødderne af Kulle, men igen lykkes det Velo?s målmand at parere afslutningen, hvilket giver endnu et forsøg til Rami, men igen uden tilstrækkeligt held.
 
Ved pausen var stillingen derfor fortsat 0-0 på trods af det store overtag til NFC. Det første kvarter af 2. halvleg skete der ikke det store. NFC havde stadig overtaget, men uden det blev til de helt store chancer. Pludselig sker der dog det, som så ofte sker i fodboldkampe. Der smides en lang boldt frem i NFC målfelt, vi er desværre lidt for passive på bolden og så med et, er NFC bagud 1-0. 

Det blev startskuddet til lidt hurtige spil for NFC. Spillet blev mere direkte og langsomt kunne man mærke, at det var nu, det skulle bevises, at vi vil spille med om oprykningen til Danmarksserien. Der går også kun 7 minutter, så lægger Rami en afleveringen ind i feltet, som Barthos kanonerer ind i målet via overlæggeren. Et drøn af et skud som var ved at smadre målet i atomer. 

Nu var Velo for alvor under pres og det lå i luften, at der snart kunne falde yderligere et mål. Der skulle også 
kun gå ganske få minutter senere kommer der et indlæg fra Chrillo og Kulle kan let score sit første 
sæsonmål. 

Nu skulle man tro, at kampen kunne køres sikkert hjem og sejren måske udbygges yderligere. Sådan kom det dog ikke til at gå. NFC havde stadig overtaget, men indenfor det sidste kvarter fik Velo endnu et par gode chancer, hvor Kragh kunne få lov at vise nogle af sine færdigheder. NFC havde også flere gode muligheder i slutfasen. Andres Jacobsen blev skiftet ind og tog resolut chancen næsten oppe fra midten. Alle inklusiv Velo's målmand havde set bolden langt forbi mål, men den tog ydersiden af stolpen. I kampens sidste minut sender Barthos et indlæg på tværs i feltet til Jonas Eriksen, der afdribler en mand og spiller Kalum helt fri, men chancen fører ikke til mål, og så kan dommeren blæse kampen af. 

NFC er kommet fint fra start. Der er stadig elementer som trænerne kan arbejde med, for at gøre spillet endnu bedre, men alt i alt en fortjent sejr, som var i underkanten i forhold til spil og chancer.

 



Fine Stats

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk