Menu

Herre LF, S1, S2: Det er ikke kun divisionsholdet det går godt for pt. i Nykøbing FC.

image
Ravnen
14. oktober 2015 kl. 22:17

Det er svært ikke at være optimistisk på Nykøbing FC’s vegne i øjeblikket. Mange af vores øvrige seniorhold gør det også rigtig godt i øjeblikket. Vores LF-serie, Serie 1 og Serie 2 hold fører deres respektive rækker. Vores veteran 1 har vundet deres række, og vores oldboys har vundet deres kreds, og skal snart spille om LF mesterskabet (onsdag 21. oktober i NFC Nord).

LF-serien har indtil nu spillet 9 kampe og gjort rent bord. Senest gik det ud over Maribo, som blev besejret med 3-1. Efter kampen fik vi en kort snak med træner Anders Sørensen.
- Jeg mener NFC vinder en fortjent sejr på 3-1. Vi kommer foran 1-0 allerede efter små 2 minutter, og herefter er vi en del i boldbesiddelse, dog bliver vi presset/stresset højt på banen af et ungt MB mandskab, som bare gik uimponeret til sagen, og spillede en rigtig flot kamp lyder det fra Anders som fortsætter:
- Maribo kommer frem til et par chancer, det gør vi omvendt også, og nok også flere end Maribo, men de fortsatte deres spillestil i 90 minutter og solgte sig selv på fornemmeste vis. Vi kom foran 2-0 kort inden pausen, og 3-0 10 minutter inde i 2. halvleg, men det ændrede ikke på Maribos koncept, og løbevilligheden hos de unge MB knægte blev ikke mindre af at der stod 3-0, og de fik også belønningen 10 minutter før tid, da de reducerede til 3-1.

På lørdag skal LF-serien spille topkamp imod B. Frem i Sakskøbing kl. 15.30.

Nykøbing FC’s serie 1 hold ligger også lunt i svinget, og indtager 1. pladsen efter 9 kampe. Der har kun været en enkelt svipser imod DMI, men derudover har holdet været rigtig stabilt, og haft et højt bundniveau hvilket har været en af årsagerne til de mange sejre de har fået. Turneringen mangler stadigvæk 2 kampe hvor træner Lasse ikke har lagt skjul på, at han forventer samme tilgang af spillerne, som de har vist hidtil.

Ni kampe har serie 2 også spillet og med 7 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag så ligger de også på en foreløbig førstepladsen. Et hold der består af en god blanding af rutineret ræve, men også unge og løbevillige spillere. Senest gik det ud over Nørre Alslev, som tirsdag aften blev besejret med hele 1-9.

Fælles for LF, S1 og S2 er at de vil komme med i oprykningsspillet til foråret, hvor de vil få halveret de point de har, når efterårssæsonen slutter. Kan alle holdene præstere til foråret, som de har gjort indtil nu i efteråret, så går vi et meget spændene halvår i møde. Men nu skal drengene lige slutte sæsonen af med – forhåbentlig – sejre til NFC.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk