Herre LF: Så starter træningen...
Kim Olsen har været assistenttræner på Nykøbing FC’s LF-serie hold i den forgangne sæson, men overtager nu trænerstolen. 34-årige Kim har tidligere været ungdomstræner i klubben, og derfor vil et af hans fokuspunkter selvfølgelig være talentarbejdet.
- Det bliver spændende men selvfølgelig også en stor udfordring. Det er et ungt hold som i den forgangne sæson har opnået flotte resultater. Det vil jeg selvfølgelig gerne bygge videre på. Der er masser af talent, og flere af spillerne har potentiale til at spille på højere niveau, så det er helt klart et område, som der skal kigges på.
Første træning kommer til at foregå i NFC Syd kl. 18.00, hvor træner Kim Olsen byder velkommen til sæsonens første træning, hvor nye ansigter selvfølgelig er velkomne og mange af de gamle dukker op:
- Vi starter træningen den 18. juli kl. 18.00, og efterfølgende vil vi afholde et lille møde, hvor jeg vil fortælle om forløbet for den kommende sæson lyder det fra Kim Olsen, som fortsætter. Jeg håber selvfølgelig på at se rigtig mange, og hvis nye folk skulle være interesseret i at prøve sig af, så er de velkomne.
Fans og presse er velkomne til træningen. Og hvis der skulle være nogle autograf- eller selfie-jægere tilstede, så er der mulighed for det efter træningen. Der vil efterfølgende også være mulighed for korte interviews på banen for pressen. I tilfælde af regn vil længere interviews foregå i klubhuset.
Yderligere information:
Kim Olsen
Tlf. 5098 5588