Herre OB: 9-0 i sæsonens sidste kamp
Træner Martin Velo er måske en af NFC's mest succesrige træner. Han har endnu ikke prøvet at tabe, og onsdag aften blev denne sejrsstime heller ikke brudt.
Væggerløse mødte op til kamp, hvilket vores 2 tidligere modstandere ikke havde gjort, så det var en flok spillere der glædede sig til at komme i kamp. Velo havde et par overraskelser i ærmet bl.a. så stod tidligere Nykøbing F Alliance spiller Thomas Karlsson på mål, Heine var inde i startopstillingen og Velo havde ladet sig selv og yngste mand Læntver starte på bænken. Nåh ja og så havde han sat Larsten og Ravn på toppen - et træk der skulle vise sig at være guld værd for holdet.
For allerede efter 20 min spil, så stod den 4-0 til NFC med Larsen og Ravn som målscorer (og måske også et enkelt fra Stephen "Dølle"). Herefter døde kampen lidt fra NFC's side. Lidt langt imellem kæderne, og lidt for mange "vindere-bolde". Bundgaard får dog scoret et brag af en kasse - eller i hvert fald et mål, således at vi kan gå til halvleg med 5-0.
Der blev skiftet lidt ud og skiftet lidt rundt. F.eks. kom Robben (Baltser) på mål, da hans ben skulle spares til weekendens opgør, Læntver og Velo kom ind, og ud gik Stephen og Lars "Pepe" Dahl - Dahl kom dog ind kort tid efter.
Anden halvleg var meget lig første med masser af spil til NFC og muligheder for at score. Larsen øger yderligere til NFC, og lidt efter scorer NFC igen til 7-0. Hvem der scorede her, kan ingen huske.
Kalle ville også være med, og efter at have "reddet" VB lidt tidligere i kampen, da han stoppede bolden på vej ind i VB's mål, så scorer han et flot mål. Sidste mål til 9-0, og derved kampens resultat, blev scoret af Velo.
Alt i alt en god kamp, som sagtens kunne være blevet større med en smule mere skarphed. Til trods for, at vi var en del bedre end modstanderen i denne kamp, så er der stor respekt herfra for at møde op og spille kampen. Vi håber at andre hold følger dette eksempel. Det handler jo i bund og grund bare om at komme ud og trille lidt med bolden.
Efter kampen havde Nykobingfc.dk fat i målscorer Thomas "Kalle" Karlsson.
- Vi spiller ingen stor kamp, men enkelte spillere gør dog alligevel udover forventning. Vi har en spiller som blev sat på en lidt uvant plads, og han løste opgaven fremragende fortæller en noget forpustet Kalle, som havde svært ved at skjule begejstringen for at stå på mål.
- Vi fik desværre et afbud på målmandsposten, og da jeg altid har set mig selv som målmand, så var det nu jeg skulle slå til.
Referenten får ofte af vide, at han er meget negativ i disse referater, så derfor disse positive bemærkninger:
- Flot mål som Stephen Kryger scorer.... men ikke hans fortjeneste
- Flot reddet af Kalle..... men i den forkerte ende
- Heine løb mere end forventet.... men tror ikke Læntver syntes det var særlig meget
- Larsen spillede bolden i modstanderens felt.... 1 gang (og det scorede vi så på)
- Velo gav en omgang.... 1 omgang og ikke mere.
Vi håber på at alle er klar igen til efteråret, og holder formen ved lige med lidt selvtræning (specielt Pól ellers bliver han tyk).
Se stillingen her for Oldboys holdet!
/Gazza