Herre OB: Sejr over Stubbekøbing
Folk fra hele landet kontaktede os, og spurgte til om det virkelig kunne passe. En sms fra Jylland og et opkald fra København fra tidligere spillere i NFC tikkede ind lige efter kampen.
Men ikke desto mindre så passede det... Heine Søndergaard med 2 kasser i samme kamp. Det er ikke sket siden.... ja jeg tror faktisk aldrig det er sket.
Coach Velo havde fået samlet et hold bestående af gamle nisser, som stadigvæk føler at de kan spille bold. Så onsdag aften drog de til Stubbekøbing for at spille en mindeværdig kamp. En kamp vi dominerede fra start til slut. Vi havde et stort overtal i starten af kampen, men var ikke særlig effektive foran mål. Rygaard var tilbage efter en lang skades-pause, og det kunne ses. Der blev flere gange kombineret flot op ad banen, men vi var ikke dygtige nok foran mål. Men så trådte venstre backen til. Heine scorer 2 mål på 5 min og afgør reelt kampen. Begge mål havde han fået listet sig med frem på, og tilfældighederne gør at bolden lander hos ham, og her var han stensikker. Vi scorer desværre ikke mere i 1. halvleg og går derfor til halvleg med en 0-2 føring.
Anden halvleg lignede meget første, men nu havde Velo set lyset og sat sig selv på bænken og skiftet Haase ind på toppen. Det kvitterede han med 2 mål. Rygaard havde efterhånden fået indstillet kanonen, og scorer også 2 mål. Og målfesten bliver sluttet af med et flot langskud fra forsvarsspilleren Pól, som var træt af at se angribernes skudforsøg.
En kamp vi vinder, og coach Velo er endnu ubesejret som træner.