Menu

Herre S1: 2 kampe og 2 sejre

20. april 2014 kl. 23:45
Målet før turneringen gik i gang var at sikre os i serie 1. Med 2 sejre ud af 2 mulige, så er det en god start på dette.

Kampfakta:
Nykøbing FC vs Toreby: 5-0 (3-0)
 
Mål: 1-0 Emil Fugl (16.), 2-0 Kasper Stampe (20.), 3-0 Henrik Baltser (38.), 4-0 Frederik Pedersen (82.), Rasmus Hasgaard (89.) 
Sted: NFC Syd

Første kamp i overlevelsen for NFC's S1 hold var fredag den 11. april 2014. Det var også samtidige debut for det nye trænerteam. Og hvilken debut. En sejr på hele 5-0 kan man ikke være andet end tilfreds med. Og det var trænerne også for store dele af kampen. Med en smule mere skarphed, så kunne sejren let være blevet endnu større.

Kampen startede ellers med at en af banens ældste gav gæsterne 2 chancer. Heldigvis får TGB ikke udnyttet det, og CR kan ånde lettet op. Flot... Herefter står der NFC på det meste. Vi scorer efter 16 min på et fornuftigt mål af - ja hvem ellers end Emil Fugl efter forarbejde af Frank. Fire minutter senere scorer den nu foreløbige pensionerede fodboldspiller Kasper Stampe. Ærgerligt at han stopper så tidligt, men vi håber at han vender tilbage igen, når kroppen tillader det. Banens ældste ville også være med, og altid arbejdsomme Henrik Baltser scorer 7. min før halvleg. Til trods for de 38 år, så smed han rollatoren og løb fra hele TGB's forsvar efter flot oplæg af Ravn. 
Anden halvleg var taktikken den samme. Stå kompakt og udover stepperne når vi skulle ned i den anden ende. Til trods for stort spilovertag og flere muligheder, så skal vi helt hen til 82. minut før vi igen scorer. Et frispark, som måske ikke huskes af mange efter denne kamp som noget seværdigt, men derimod ALTID vil huskes af spilleren der tog det. Frederik "Fubinio" tager frisparket med den største selvfølgelighed, og sparker den sikkert ind. Dejligt med noget initiativ. Og 5. min efter så scorer vi igen - denne gang ved Rasmus Hasgaard, som senere fortjent blev kåret til kampens spiller for NFC, som scorer til 5-0, som også blev kampens resultat.

Alt i alt en rigtig god premiere-kamp, hvor der var masser af gode momenter i. Flere fik vist at de sagtens kan begå sig på højere plan, og faktisk også banker på til LF-serie holdet. Det er fantastisk som trænere at kunne videregive denne info til LF-serie trænerne. 

Kampfakta:
Sydalliancen vs. Nykøbing FC: 2-6 (2-3)
 
Mål: 0-1 Bilal El-Sayed (5.), 1-1 Syda spiller (21.), 2-1 Syda spiller (29.), 2-3 Rasmus Koch (32.), Bilal El-Sayed (36.), 2-4 Casper Ravn (57.), 2-5 Rasmus Hasgaard (68.), 2-6 Mohammed El-Sayed (90.) 
Sted: Rødby stadion


Ca. 40 personer var dukket op denne lørdag eftermiddag for at se noget godt fodbold. Banen så god ud, og der var høj solskin, så der burde ikke være nogle undskyldninger. Men flot fodbold blev der ikke meget af. I hvert fald ikke i første halvleg. Vi rammer slet ikke dagen, og spillet kommer aldrig rigtig til at flyde. Vi får heldigvis en tidlig scoring, og om det er den der bremser os lidt, skal vi lade være usagt. Men flot mål af den altid skarpe Bilal på fantastisk oplæg af Rasmus Koch. Koch slår bolden i dybden, og Bilal sparker den sikkert ind.

Herefter laver vi en del personlige fejl - endda lette fejl, som ikke burde forekomme. Vi sidder ikke tæt nok på,  og overlader en del til Sydalliancen. De scorer også på en forsvarsfejl efter ca. 20 min spil, og igen efter 29. min. Det første mål får de da dele af vores bagkæde står forkert. 
- Det var min fejl, og ikke en man bør lave, når man har spillet i så mange år. Mon ikke det koster lidt til fælleskassen lød det fra Frederik Pedersen efter kampen til Nykobingfc.dk da vi spurgte til Sydalliancens andet mål. I en situation hvor han burde kunne tackle bolden ud over siden rammer han hverken bold eller mand, og Sydalliancen kan let sparke bolden ind. 3 min senere har vi lidt medgang, og Bilal og Koch er igen på spil. Denne gang blot i modsatte rækkefølge. Mohammed spiller den ind til Bilal, som lægger den af til Mølle. Mølle lægger den dybt til Koch, og så står den 2-2. Vi spiller ikke pænere, men der blev arbejdet hårdere. Heldigvis for os så kunne Sydalliancen også lave fejl. Og en kæmpe forsvarsfejl opsnapper Bilal, og her er han Inzaghi på de gode dage. Kynisk udnytter han fejlen og sikre at NFC kan gå til halvleg med en føring på 2-3. 

Anden halvleg blev langt bedre, set ud fra et NFC synspunkt. Vi står bedre på banen, og får presset Sydalliancen længere tilbage. Der sker stadigvæk mange fejl, men vi bliver bedre til at stoppe Sydalliancen højt på banen. Efter 12 min i anden halvleg er forsvarsspiller Casper Ravn gået med op på en dødbold. Og på et fint indlæg af Mølle, så lander bolden i pandebrasken på Ravn, som scorer sikkert til 2-4. Hasgaard ville også gerne være med, og scorer på et rigtig energi mål. Til trods for at der bliver begået 10 frispark på ham, så får han revet sig fri, og ser at målmanden er langt ud, og fra 25-30 meter sparker han bolden henover målmanden. Flot så det ud. Mohammed slutter kampen af med en scoring til 2-6 i 90. minut. 

Nykobingfc.dk fik en kort snak efter kampen med trænerteamet Storari og Seedorf , og de sagde følgende:
- En ikke særlig velspillet kamp fra nogle af holdene. Vi står langt fra markeringerne og bør være bedre i boldomgangen, men når det er sagt, så er det svært at være utilfredse med en 2-6 sejr. Flere spillede en flot kamp, men vi bemærker at en skadet Fugl spiller til trods for en hel blå ankel, og det er beundringsværdigt. Derudover så spillede Bilal en go' kamp oppe foran, og det samme gjorde Koch selvom at han faktisk spillede 4 forskellige pladser i løbet af kampen. Dejligt med folk der kan dække flere pladser.

Næste kamp er først om ca 14 dage, da vi sidder over i næste weekend.

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk