Herre S1: Nederlag i topkamp
Nykøbing FC - Listrup 0-2 (0-1) Mål: 0-1 (straffespark) og 0-2 (straffespark) René Nagel.
Topkampen blev fortjent vundet af Listrup, der med fight og godt spil satte favoritterne til vægs. Målene - et i hver halvleg - var efter samme opskrift, idet farlige René Nagel scorede to gange på straffespark begået mod ham selv. NFC havde også chancen på straffespark, men den ellers så træfsikre Nikolaj Kalum var kigget ud af keeper Mark Rygaard, der sørgede for en god start for de hvide efter fem minutter. Der var ingen større indvendinger over nederlaget fra NFCerne, som blev besejret af en modstander med lyst til at skabe spænding, og det lykkedes.