Menu

Herre S1: Sejr over SIF

25. marts 2014 kl. 11:25

Søllested - Nykøbing FC 1-3 (0-1)
0-1 Emil Fulg (31), 1-1 SIF spiller (73), 1-2 Kasper Weiss (76), 1-3 Lasse Olsen (83)
Sted: Søllested stadion

Søllested har sikkert kigget noget på de gamle mænd der stod i bagerste geled på NFC's S1 hold lørdag eftermiddag. Med en gennemsnitsalder på ca. 34,5 så var det en flok rutineret ræve. Måske S1's ældste forsvar.

Om dette var grunden til at vi vandt denne eftermiddag skal vi lade stå i det uvisse. Faktum er i hvert fald at kampen endte 1-3 til NFC, og vi fortsatte derved de positve takter fra første kamp. Sidste gang vi mødte SIF tabte vi med hele 9-0, så det var et tændt NFC mandskab. Starten på første halvleg var en lidt rodet affære. Flere gange tabte vi let bolden - det var også en smule unfair for bolden hoppede flere gange - og vi spillede faktisk ikke særlig prangende. Det var mere enkeltmands præstationer end det var en hold præstation. Men som halvlegen skrider frem, så vænner spillerne sig til banen, og de finder bedre hinanden. Vi får også enkelte muligheder, og efter 31. min spil så scorer vi faktisk. Topscorer Fugl triller bolden let og elegant forbi målmanden i en mand-til-mand situation. Bilal var i oplæggerens rolle. Og Bilal skulle senere vise sine kvaliteter igen som oplægger - måske fordi han ikke selv kan score. Vi kan gå til halvleg med 0-1, og træner Morten Andersen kunne med tilfredshed konstatere at næsten alle var klar til anden halvleg.



Han valgte dog at skifte Frank ud, da han havde pådraget sig en mindre skade, og ind kom Lasse Olsen i stedet. Lasse har ikke rørt en bold i 1 år, og det kunne tydeligt ses. Men hatten af for hans engagement. Samtidige valgte Morten også at flytte Baltser ud på backen. Måske fordi han havde en smule placeringsproblemer. Det gik i hvert fald meget bedre i anden halvleg, hvor Baltser kun skulle kigge en vej. Og til sidst så gav han unge Kasper Weiss debut på S1 holdet. Jeppe blev pillet ud, da det var hans anden kamp på dagen. Jonas blev også pillet ud, da vurderingen var at han sagtens kunne komme ind igen senere i kampen - dette ville ikke være muligt hvis Mark Søgaard var blevet pillet ud. Jo i givet fald skulle rolatoren så også findes frem.

Anden halvleg pressede SIF lidt mere på dog uden at blive rigtig farlig. Vi har et par sporadiske chancer dog ikke nævneværdige. Men efter 28. min spil, så scorer SIF. Vi virkede ikke klar i sitationen, og vores hårdt arbejdende midtbane var i undertal i denne situation. Der skulle dog ikke gå andet en 3. min så slog vi igen på et omstillingsspil. Bolden bliver spillet på tværs til unge Kasper Weiss fra - hvem andre end - Bilal. Det udnytter han kynisk som en gammel klapperslange. Flot mål og holdet glæder sig til at smage debutten. 8 min senere er det rutinerede Lasse Olsen, som i dagens kamp var sat i front, der udbygger føringen. Bilal var endnu engang i oplæggerens rolle.

Kampen endte 1-3 til NFC, og vi viste kynisme i vores omstillingsspil. Samtlige af vores mål er blevet scoret i omstillinger. Alt i alt en fornuftig træningskamp, hvor vi fik løbet en masse. Spillere som gjorde det over det forventet var gamle Baltser (men kun i anden halvleg) som gik til stålet og ryddet flot op flere gange, Bilal som viste sig dygtig i rollen som oplægger og Fugl som pt. er vores skarpeste våben.

Trænerteamet Storari og Seedorf var yderst tilfredse med indsatsen, og det lover godt for fremtiden.

/Storari og Seedorf

;
;
NykobingFC.dk bruger cookies for at kunne give dig den absolut bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies, der er beskrevet i vores cookiepolitik.
Læs mere!
Luk