Herre SJS: 3-4 over Vordingborg
Lørdag eftermiddag spillede NFC's Sjællandsserie hold første træningskamp, og Anders Sørensens tropper vandt 3-4 over Vordingborg. Varmen satte sit præg på kampen, og selvom vi drog afsted på 15 markspillere og 2 målmand, så var det lige før at det ikke var nok. Heldigvis for os så har vi målmænd der også kan spille i marken.
Vi kommer desværre hurtigt bagud, da Vordingborg allerede scorer efter 8. min. Det slår os heldigvis ikke ud, og vi kommer tilbage allerede efter 14. min spil da Oliver Holm scorer efter oplæg fra Christian Pihl. Nikolaj Olsen bomber bolden ind til 1-2 efter 22 min. spil. Der bliver scoret yderligere 2 gange i første halvleg, da Nørholm gør det til 1-3 efter 37. min og en Vordingborg spiller reducere kort før halvleg.
Anden halvleg blev der "kun" scoret 2 mål. Vordingborg får reduceret yderligere til 3-3, men i sidste minut formår NFC at få presset Vordingborg til et selvmål efter et hjørnespark.
En kamp som blev brugt til at se mange af de nye ansigter an, hvilket selvfølgelig påvirker flowet i spillet. Og som tidligere nævnt så spillede varmen også ind. Anders Sørensen udtrykte tilfredshed efter kampen, og var glad for at få set en del af de nye spillere.