Kampreferat for turneringskamp ØUB Vs NFC. Vet 1
Så startede sæsonen for NFC´s Vet 1 også. Mange af NFC´s seniorhold har allerede været i gang og nu kom starten til Os.
Enkelte spillere har dog allerede været ude og hjælpe på diverse seriehold og nogle var da også med hos Old Boys´erne i onsdags, der hjemme tog imod Tingsted og vandt 3-0.
Til denne kamp, kunne hele holdet på nær en enkelt spiller, også have deltaget i mandagens veterankamp. Og dette bliver nok igen i år sigende for de 2 holds sammensætninger.
Det gode ved det, er jo, at man så får lov til at ” svine” hinanden til 2 gange om uge. Det er god motivation for at møde op ;o) men man mærker også samhørigheden på holdene, og glæden ved at kunne mødes lidt oftere.
ØUB ude var lidt et uskrevet blad. Prøvede at kigge tilbage, om der evt. lå et referat fra tidligere kampe. Nej det var der ikke, men et kampkort dateret tilbage i 2013 var der.
Dagens hold bød på hele 2 debutanter!!!.....eller nærmere 2 gamle kendinge, som havde meldt sig tilbage på holdet.
Bennie ( Faffar ) og Michael Kaup ( mini Klatten ).
Michael har holdt sig i gang hos Tingsted og ”Farfar” har bænket jern i Rødby og gør det efter sigende ikke så ringe igen…………..meeeen coachens fokus der var nok han boldføling og smidighed……:O/
Heine var også klar. Og selv om han havde 40 årsdag sidste år, og fik nye støvler dér, var det først til dagens kamp disse kom frem.
Glad han var og havde en klar forventning om, at de nye støvler ville give bedre succes end onsdagens Old Boys-kamp, der havde været på det jævne.
Coachen valgte at sætte sig selv på målet. Fante var udenlands. Han havde sammen med Casper Ravn spillet 90 minutter om søndagen, så benene trængte til pause.
Men alle andre kom flyvende over stepperne, da dommeren fløjtede kampen i gang. Ikke mindst grundet en orkanlignende vind, der i 1. halvleg gav medvind. Og med et par generelt hurtige folk fil ØUB nok at se til. NFC skulle dog også lige vende sig til vinden, hvorfor de første par minutter bar meget præg af, at flere ikke havde rørt en bold længe.
Flere gode opspil kom der så efterhånden, men især fra højre kanten hvor meget af spillet foregik, kneb det med at få slået bolden IND OVER, og det så nede fra målet sgu noget fessent ud. Men så tænkte Henrik Albretsen da,” det kan jeg gøre bedre”. Flot og meget højt indlæg….sammen med en belejlig vind, dalede bolden ind ved fjerneste stolpe…Sådan. 0-1
Mange tilråb om indlæg og des lignende prellede af på Henrik brede skuldre ;o)
Og det gav lige Henrik lidt ekstra, så hvorfor ikke forholdsvis kort efter, med fine kombinationer og vilje give en assist til Kalle. 0-2
Henrik havde en god aften på ØUB stadion og ungerne kom sent i seng, da faren vækkede dem for at fortælle om hans bedrifter.
Og ØUB kæmpede med vinden og havde det ikke nemt. Når målmanden skød bolden ud med et lækkert vristspark, steg og steg bolden bare…..og så røg den halvvejs tilbage. Dog skal det siges, at de ind i mellem kom frem til afslutninger.
Med 9 angrebsspillere og 1,5 forsvarsspiller, kunne det lures at være en mulighed. Heines støvler var helt sikkert rigtig fine, men fart er der IKKE. Men Haase tog alt i 1. halvleg. Sågar friløbere ;o)
Kaup ville da også gøre sig bemærket og i lækkert samspil med Bundgaard, kunne han som debutant manifestere sin berettigelse på holdet. Axel har her sikkert fundet en ligemand.
Bennie !!! Han mumlede lidt i skægget, og var konstant med fremme. Han blev faktisk placeret som ene spids…… Han havde også lidt revange at skulle rette op på fra Old Boys-kampen………arghhh man kunne godt se det var et stykke tid siden, så i dag skulle han gøre det bedre. Kalle er en god mand at have med i opspil og over kanterne. Det nød Bennie af, da han satte potten på en tværaflevering fra Kalle….meeeen han tangere Axel og Lasse Ø´s store brændte chancer.
0-4 i halvlegen, hvor der atter blev serveret kaffe med lidt likør i, og som forandring småkager kun med chokoladestykker. Posen blev tømt.
2 Halvleg kom i gang og nu med modvind.
Vi taber faktisk denne halvleg med 2-1 og må rose ØUB for dennes indsats.
Men Heines nye støvler gjorde ham ikke godt og et par gange overløbet fra midten. Det kostede en enkelt pind.
Og så var der ved endnu et langt udspark en situation med overtal på baglinien, hvor forsvaret forventede en fløjte, der ikke kom. Friskt tog en ØUB-spiller bolden og drønede mod mål. Haase ”lokkede” med en åben højre side og ved skudet gik han efter den. Modspilleren havde dog lugtet den og trillede den imellem ;o(
Bundgaard mente også han lige skulle på tavlen og lukkede festen til en 2-5 sejr.
Inden kampen havde Haase en udtænkt sig Sonny som kampens joker. Han meldte sig til i sidste øjeblik og oplagt han med sin speed og tynde ben, kunne tørre modstanderen. Vinden gjorde det ikke let for den livlige spiller og ind imellem var han så hurtig, at modstanderen ikke nåede at hoppe på finterne og stedet huggede han Sonny ned.
Men jokeren blev i stedet Farfar………..utrolig svær at få bolden fra…som modstander…..og medspiller. Nææee når han først har bolden vil vi sgu ikke af med den he he he og så kunne man også blive i tvivl om, hvad det var han træner i Rødby. Piruetter, høje ben til højre og venstre og mere lignede mere en, der var i gang med ”svanesøen”. Hmmmmm faktisk ret underholdende, hvorfor han ikke blev udskiftet.
Da der skulle stemmes om kampens spiller, ville bookmakerne helt sikkert stille spørgsmål om evt. aftalt spil. Godt nok var de 4 første stemmer forskellige, men så virkede det som om, der gik kammerateri i den.
Albretsen, Ravn og Schandorff var mest markante. Ravn grinede lidt, da han kun spillede 1 halvleg. Men han gjorde det rigtig godt med god boldføling, 1. gangs afleveringer fra pasninger og luftbolde og lange afleveringer i dybden.
Men Schandorff løb med titlen. Han var også lidt forundret. Han gjorde det godt.
Næste mandag bliver det Rødby hjemme. De spillede 1-1 mod SIF.
Så skal jeg gøre opmærksom på, at ”Pinse Cup” er nært forestående. Husk at hjælpe fællesskabet og tag en vagt eller 2. Gå ind på Pinsecup.dk og under vagttilmelding. Og husk at melde dig på medhjælperfesten også :o)
Og så i skrivende stund, er Liverpool godt i gang med at spille sig i CL-finalen. Finalen skal ses og husk, at dem som er med i Oldboys/Vet-logen, at der er CL-arrangement hos Kaup og P for logen, hvor vi ser finalen med grillmad og tilbehør, pils og hygge.
Coach Haase siger tak for indsatsen
Liverpool 5 - 2 Roma