Kampreferat: LUIF vs. NFC Herre LF-serie
Dato: 21. maj 2024
Spillested: Listrup
Nykøbing FC Herre LF-serie mødte tirsdag aften LUIF på udebane i Listrup. Kampen endte med et 4-1 nederlag til vores drenge, trods en kamp præget af stærk indsats og masser af chancer.
Første halvleg var præget af god kontrol fra Nykøbing FC, men desværre uden udnyttelse af de mange 100% chancer, vi fik skabt. Set med NFC-briller kunne vi nemt have gået til pause med en føring, men vi gik i stedet til pause bagud 1-0.
Anden halvleg startede tungt for os, da LUIF hurtigt udbyggede deres føring til 2-0. Kort efter formåede Markus Midtgaard dog at reducere til 2-1, hvilket gav os et glimt af håb. Desværre blev momentum ikke holdt, og LUIF kom igen med to scoringer mere, hvilket lukkede kampen til slutresultatet 4-1.
På trods af resultatet leverede hele holdet en godkendt præstation. Kampen bød på mange perioder, hvor vi gjorde det svært for LUIF, men vi kendte ikke besøgstiden og formåede ikke at udnytte vores muligheder fuldt ud.
Vi tager de positive elementer med os og arbejder videre mod næste kamp.