Kvinde 1. div.: Nederlag til SønderjyskE
NFC- Sønderjyske 26/4 – 2014 : 1-6
Solen stod højt på himlen da Søren Tillers trup lørdag eftermiddag stod klar til at møde Sønderjyske på hjemmebane. Sønderjyske havde et nederlag og en uafgjort kamp i bagagen og opgaven virkede derfor ikke uoverskuelig for NFC’s damer.
Sønderjyske overraskede dog NFC’s damer da de lagde ud med at ligge et højt pres, som desværre overraskede forsvaret, dette pres medførte at Sønderjyske efter 2 min. fik kampens første hjørne, som de udnyttede og scorede til 0-1 på en anden-bold, hvor NFC’s damer ikke var klar. Dette var dog kun startskuddet på en første halvleg hvor NFC ikke formåede at få fat i spillet, og holde på bolden og NFC var derfor under konstant pres. Trods mange forsøg på at få styringen ville det ikke lykkedes for NFC’s damer og Sønderjyske førte derfor 4-0 efter kun 20 min. Den sidste halvdel af første halvleg var i stor grad præget af et Sønderjyske hold som med deres gode start havde selvtilliden til at fortsætte presset, mens NFC var præget af en mere nervøs tilgang til spillet. Dog kom der en smule styr på spillet hvor kanterne Diana Miroslaw og Lise Rasmussen begge kom til skud som desværre gik lige forbi. NFC formåede at holde Sønderjyderne fra yderligere mål, og kunne gå til halvleg med stillingen 0-4.
I anden halvleg gik NFC ud med indstillingen om at starte forfra og få det bedste ud af en af de dage hvor tingene ikke rigtig vil lykkedes. Anfører Steffie Rasmussen gik i spidsen for at hive pigerne op, og kæmpede en mildest talt brav kamp på midtbanen. Dette medførte at NFC begyndte at have en smule mere ro i hovedet som udartede sig i flere gode opspil, men desværre kunne NFC ikke formå at putte bolden i nettet og 20. Min inde i 2. Halvleg var stillingen stadig 4-0 til sønderjyderne. I 60. Minut blev Mathilde Bak skiftet ud med Lisbeth Christensen som havde debut efter en længere rejse. Lisbeth kom ind med nyt gå-på mod som medvirkede at hun efter 5. Min på banen formåede at putte bolden i nettet. Dette var tiltrængt for de stribede og gejsten kom atter tilbage. Glæden var dog kort, da sønderjyderne kort efter scorede 2 hurtigt mål, og slutresultatet endte med et nederlag på 1-6. Sammen med anfører Steffie Rasmussen kæmpede Forstopperne Miriam Niemeijer og Emilie Langkilde hele kampen for at holde sønderjyderne fra mål, men der skal et helt hold til at løfte en kamp med en start som den i dag, og det formåede NFC’s damer desværre ikke.