Kvinde 1. div.: Optakt til damernes første kamp i 1. division
I vinter pausen har holdet sagt farvel til Line Bonke, Ditte Jakobsen og Josephine Juul - som alle er på en 3 mdrs. Rejse. Desuden har Marlene Janik valgt at stoppe samt Malene Sødergren og Frida Posborg har valgt at skifte tilbage til GPA. På tilgangssiden er Laura Vest blevet sin korsbåndsskade kvit, Natalie Ndra træner med på fuld kraft samt vi har fået Ditte Jensen fra ØUB. Og endelig vender Lisbeth Christensen hjem den 21. april - efter 3 mdr. i Østen.
Vores trænings resultater har været fornuftige med meget opadgående tendenser.
Den 1. kamp vandt vi 3-2 over Vordingborg fra Serie 1 efter at have bagud 2-0. Vi producerede mange chancer - og forærede 2 mål væk. Vi manglede i høj grad kynismen i begge felter. Vores mål blev sat ind af Mathilde Bak - Ditte Jensen og Laura Vest
Den 2. kamp blev 2-2 mod Hillerød fra Kvindeserien Øst. Et meget fysisk stærkt hold. Vi var bagud 2 gange og havde moral til indhente dem begge gange - i en kamp i et meget højt tempo. Vi producerede igen mange chancer - og forærede 2 mål væk. Vi manglede igen i høj grad kynismen i begge felter. Vores mål blev sat ind af Diana Miroslaw og Christine Engberg. Desværre brækkede Christina sit kraveben og er ude i længere tid. Synd for Christina og meget ærgerligt for holdet.
I vores 3. kamp skulle vi have mødt HG - men de kunne ikke stille hold.
Den 4. kamp tabte vi 3-1 over Brøndbys U19 liga hold. Vi spillede en god kamp uden at blive presset i bund - som vi plejer mod dette hold. Men igen forærer 2 mål væk og vi producerede også mange chancer. Vi var endnu ikke blevet kyniske nok. Vores mål blev scoret af Ditte Jensen
Den 5. kamp tabte vi 3-2 til Damsø - som vi møder i vores første turneringskamp. Vi spillede en super 1. halvleg og førte 1-0 på et mål af Diana Miroslaw og burde have scoret 3 eller 4 mål mere. De første 20 minutter af 2. halvleg var vi til gengæld helt væk og Damsø scorede 3 mål. Derefter blev kampen lige igen og Ditte Jensen fik reduceret. I sidste sekund sendte Cille Fogtman bolden over stregen - men dommeren havde fløjtet af til 3-2. Offensivt var vi super gode på nær de 20 sorte minutter. Disse sorte 20 minutter skal vi arbejde meget med samt modstanderens indlæg og hjørnespark - hvor vi er meget sårbare.
Sidste træningskamp var igen mod Vordingborg - som denne gang blevet slået med 7-0. Vi blevet mere kyniske - men brænder stadig for mange chancer. Vi spiller en super god kamp med meget variation - og uanset hvem der var på banen - så kendte alle spillerne deres plads i organisationen - samt løbemønstre og opspils kombinationerne. Målene blev scoret af Laura Vest med 3 stk. Natalie Ndra, Steffie Rasmussen, Lise Rasmussen og Ditte Jensen hver 1 mål.
Vi har været på træningslejr på Gunslevholm - hvor vi terpede standardsituationer og faste opspilsmønstre og defensiv organisation. Lidt kedeligt - men nødvendigt når vi har 3 spillere som bor i København og træner i Sundby BK på Amager - som er en af vores konkurrenter.
Det ser ud som om vi er blevet mere homogene og de unge har vænnet sig til tempoet og til det krævende fysiske spil i 1. division. Vi hænger bedre sammen defensivt og har fået meget mere selvtillid når vi er i boldbesiddelse.
Nu gælder det Damsø på lørdag den 12/4 i Vanløse Idrætspark. Holdet er fyldt med optimisme og hvis vi kan holde fast i de taktiske ændringer vi har lavet og holde begge ben på jorden og gå ydmygt til opgaven - så vil vi i denne kamp og resten af sæsonen levere mange gode kampe. Det vigtigste er at spillerne bevarer motivationen og gejsten.